3. maj 2021

Dyremodellerne der skal hjælpe dig af med mavesmerter

Dyremodeller

Mave-tarmsygdomme eller kroniske mavesmerter er for mange mennesker en hæmmende del af deres hverdag. For visse af disse sygdomme findes der effektiv medicin, til andre ledes der stadig efter gode behandlingsmuligheder. Nyt Innovationsfondsprojekt ledet af Københavns Universitet vil med nye dyremodeller hjælpe biotek, fødevare og medicinalindustrien til at finde flere behandlingsmuligheder til gavn for mennesker med mave-tarmlidelser.

MiniGut

For at belyse hvad der sker i tarmen hos mennesker, er målet for projektet at videreudvikle to dyremodeller: Minigrise og kakerlakker. Disse er valgt, da de er altædere ligesom mennesket. MiniGut projektet er derfor banebrydende ved at give alternativer både til kunstige mave-tarm opstillinger eller musemodeller, der ofte anvendes i jagten efter nye behandlingsmuligheder. De kunstige modeller afspejler ikke den høje kompleksitet af, hvad der foregår i tarmen hos mennesker. På samme vis giver forsøg foretaget i planteædere (mus) ofte ikke en særlig god beskrivelse af, hvad der sker i tarmen på mennesket, som i modsætning til mus er en altæder (omnivor). Projektet, som ledes af professor Christian Kapel har stort potentiale, og den internationale bedømmelse af projektet har peget på, at denne forskning kan blive et fyrtårn inden for forskning i mave-tarmsygdomme. ”MiniGut er et stærkt projektet som opererer i spændingsfeltet mellem akademia og industrien. Det gør, at vi ikke bare udvikler teorier, men har som mål at skabe modeller, der kan sikre bedre og hurtigere udvikling af medikamenter til behandling af mave-tarmsygdomme, som kan betegnes som en folkesygdom i den industrialiserede verden”, siger Christian Kapel.

De indledende studier viser, at sammensætningen af mikrober i tarmen (tarmmikrobiomet) hos både kakerlakker og minigrise har mange ligheder med mennesker. Ved at skabe ubalance eller betændelse i tarmbiomet hos dyremodellerne, kan det undersøges, hvordan forskellige præ- og probiotiske produkter kan bringe balancen tilbage. Projektet vil sammenligene observationerne fra mennesker, der har deltaget i behandling med forskellige medikamenter med resultater fra dyremodellerne, der behandles med identiske medikamenter. På den måde undersøges det om modellerne er prædiktive for mennesker, og om de kan bruges til at lede efter nye medikamenter.

”Vores hovedmål er at skabe to komplementære modeller, en hurtig og billig model (kakerlakker) og en model (minigrise) der er tætte på os menneskers system”, fortæller Christian Kapel.

Projektet vil validere modellerne i forhold til den kvalitetssikring, der gælder ved udvikling af lægemidler. Rammerne omkring forskningen er allerede godkendt til præklinisk testning. Det gør MiniGut-projektet umiddelbart relevant for projektpartneren Novozymes til evaluering af præ- og probiotika i deres ”pipeline”.

På sigt vil projektets dyremodeller kunne supplere konventionelle modeller i præklinisk lægemiddeludvikling i det tidlige og sene stadium. Når medikamenter ramme den kliniske testfase er risikoen for fiasko dermed reduceret, fordi de tidligere teststadier er baseret på stærkere modeller som i højere grad simulerer menneskets tarmsystem.

MiniGut