Om haven

Landbohøjskolens Have blev grundlagt i 1858 samtidig med at Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole blev bygget. I dag kaldes området Frederiksberg Campus og det er en del af Københavns Universitet.

Man startede fra bar mark langt væk fra København og designede en have, der den dag i dag har stor attraktion såvel for ansatte og studerende på fakultetet som for haveinteresserede naboer og for besøgende, der kommer langvejs fra. Haven blev kaldt Landbohøjskolens Have.

I dag findes der flere haver på området og både haverne og alle de grønne områder omkring bygningerne på Frederiksberg Campus er samlet under navnet Landbohøjskolens Have. Området Campus strækker sig fra Grundtvigsvej mod vest til Ågade mod øst og afgrænses af Bülowsvej mod syd og Den Grønne Sti mod nord.

Landbohøjskolens Have blev anlagt efter tidens toner i romantisk stil med mange elementer fra landskabshaverne. Haven indeholder mange af de have- og parkrum, der hører til stilarten: en dam, en bæk, en stenhøj, en rosenhave, en skov, lunde og åbne arealer, tæppebede og blomsterbede etc. I dag hedder den centrale del af haven Den Romantiske Have. 

 

I 1856 købte staten landejendommen Rolighed, og på denne ejendom langt ude på landet påbegyndtes opførelsen af Landbohøjskolens første bygninger med Bindesbølls hovedbygning og Søndre og Nordre sidebygning.

Den gamle Veterinærskole fra 1773 på Christianshavn, hvor der udelukkende blev undervist i veterinærmedicin, flyttede med ud til Frederiksberg, men derudover skulle der på den nye Landbohøjskole gives undervisning til landmænd, landinspektører, havebrugere og skovbrugere.

Det var derfor en selvfølge, at der omkring højskolens bygninger måtte være et haveanlæg, og med Landbohøjskolens første direktør, etatsråd Carl Emil Fenger, som formand, nedsattes en komite, der udarbejdede et forslag for havens anlæg og benyttelse.

Haven skulle opfylde 3 hovedformål, hvilket den stadig gør den dag i dag:

  • afgive plantemateriale til undervisningen i botanik og plantekultur, 
  • tjene til forskønnelse af læreanstaltens omgivelser og 
  • tjene som en offentlig park.

Nedenstående historiske oplysninger er et uddrag af oplysninger samlet af tidligere seniorgartner Kim Greiner. Find den fulde tekst her. 

Begyndelsen
Landbohøjskolens Have blev anlagt i midten af 1800-tallet, designet af Julius August Bentzien. Arbejdet med anlægget begyndte i 1858, hvor buske og træer blev plantet med hjælp fra flere botaniske eksperter. Havenvar næsten færdigtilplantet i 1860, og mange af de oprindelige træer og buske står endnu.

Tilblivelsen
Haven blev anlagt med romantiske krumme gange og nye udsigter for hvert sving på stien. Områder som den centrale dam og de svungne plæner med blomsterbede står stadig næsten uforandrede.

Forandringerne
Over årene har haven gennemgået ændringer, særligt på grund af bygningernes udvidelser. I 1922 blev en del af arealet tilbagekøbt og brugt til nye plantesamlinger, og en rosenhave blev etableret i 1929.

Gartnerboligen
I 1919 blev Gartnerboligen bygget som erstatning for de gamle skure med das for havens medarbejdere. Det smukke hus, der tidligere husede overgartneren, fungerer i dag som kontor for Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, gæsteværelser for udenlandske studerende og kontorer for Haven. I kælderen findes et lille værksted, og der er opmagasinering af diverse materialer og overvintringsmuligheder for løg og knolde. 

Havens ledelse
Havens ledelse har udviklet sig gennem tiden. Fra 1858 blev driften delt mellem flere ledere, hvilket senere førte til en række uoverensstemmelser, derfor oprettede man et haveudvalg i 1892. Det blev dog i 1903 ophævet og siden er ansvaret skiftet mellem forskellige ledere. I dag er mange planlægnings- og resisteringsopgaver lagt ud til gartnerne og arbejdet ledes og fordeles hovedsagelig af selvstyrende teams. 

Folkene i haven
De første år var der kun én fastansat gartner, men med tiden blev flere arbejdere og elever tilknyttet bl.a. i forbindelse med at Undervisningsplanen i 1896 blev udvidet og der blev stillet større krav til haven og dermed arbejdsstyrkens størrelse. Førhen var der tilknyttet en del Madammer og lugekoner om sommeren - i dag er der som regel 3 sommerlugere fordelt på områderne fra maj til september. 

Nutidens bemanding
I dag tager fem faste gartnere sig af Universitetshaverne, dvs. Den Romantiske Have på Bülowsvej, Sommerblomsthaven, Højhusområdet og Rolighedsvejområdet med alle plantersamlingerne samt andre grønne områder tilknyttet fakultetet. Haven har gennemgået mange forandringer, men er stadig en vigtig del af universitetets område.

 

Gartnerelever
I 1878 blev H.J. Hansen havens første gartnerelev, og i 1939 kulminerede antallet med 14 elever. En kuriositet var frk. Johansen, den første kvindelige elev i 1905. I dag er der kun 5 gartnerelever tilbage.

Havebetjenten
Havebetjenten, der tidligere holdt opsyn og åbnede og lukkede haven, er blevet erstattet af havevagter. I midten af 1990’erne blev stillingen nedlagt, og gartnere samt studerende tager nu del i overvågningen.

Regulativer og publikum
Oprindeligt var haven kun for studier og spadsereture, og det var forbudt at træde på græsset. Men siden 2005 har man kunnet opholde sig på de fleste plæner. Traditionen med at lukke haven om aftenen er også ophørt; nu er haven åben fra solopgang til solnedgang.

I tidernes morgen var Landbohøjskolens Have et udflugtsmål for københavnere i deres stiveste søndagspuds, og i dag besøger både lokale og studerende haven dagligt. 

Sammenlægning med Københavns Universitet
Siden 1858 har Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole været et selvstændigt universitet, men fra 1. januar 2007 blev Landbohøjskolen fusioneret med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet. Trods ændringerne lever haven uforandret videre og nydes fortsat af ansatte, studerende og besøgende.

 

Kilde: A. Pedersen: Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles havebrugsafdeling og højskolens haver gennem 100 år. fra 1964.
Diverse småskrifter og egne optegnelser.

 

 

Havens formål er...

  • at understøtte undervisning og forskning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved at levere materiale såsom hele planter, frø, insekter, skade- og nyttedyr og ved at kunne bruges til feltstudie
  • at være grønt mødested for studerende, ansatte og besøgende
  • at sikre de historiske billeder og haverum, og udvikle dem i nutidigt formsprog
  • at vække interesse for forskning og uddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved at anvende haverne som udstillingsvindue for forskning og undervisning
  • at være inspirerende, grøn idebank både lokalt, nationalt og internationalt ved hele tiden at udvikle Haven og vise nye såvel som klassiske plantesortimenter, metoder og teknologi