Svamp får raske hanfluer til at parre sig med kadavere

Flueskimmelsvampen er en udbredt, patogen svamp, der lever af at inficere almindelige stuefluer med dødelige svampesporer. Og nu viser forskning, at svampen har et helt særligt trick til at sikre dens egen overlevelse. Den kan nemlig ’forhekse’ han-stuefluer til at begå nekrofili mod døde hunfluer.

Svampen inficerer først hunfluen med sine sporer. Svampen spreder sig så i hunnen som i praksis ædes langsomt levende op indefra. Efter ca. seks dage overtager svampen hunfluens adfærd og tvinger den til at dø højt oppe i vegetationen eller på en væg. Her slår svampen til sidst hunfluen ihjel og begynder at udløse nogle duftstoffer kaldet sesquiterpener.

”Stofferne virker som forheksende feromoner på hanfluerne, der får en voldsom trang til at parre sig med de stive hunflue-kadavere,” forklarer Henrik H. De Fine Licht, der er lektor på Institut for Miljø og Plantevidenskab på Københavns Universitet og en af forfatterne til studiet.

Når hanfluerne kopulerer med de døde hunner, bliver svampens sporer overført til hannerne, der ofte også vil lide døden. På den måde får flueskimmelsvampen spredt sine sporer i nye ofre og sikrer dens egen beståen.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie, udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet og Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp.

”Vores observationer i studiet tyder på, at det er en meget bevidst strategi for svampen. Den er en sand mester i manipulation, og det er ret fascinerende,” siger Henrik H. De Fine Licht.

Flue-lig blev mere tiltrækkende efter mange timer

Derudover viser forskernes observationer ved at følge hanfluernes adfærd, at de døde hunner kun bliver mere tiltrækkende som tiden går.

Helt konkret blev 73 procent af de hanfluer, der havde været sammen med hunflue-kadavere, som var døde af svampeinfektionen mellem 25 og 30 timer tidligere, inficeret. Til sammenligning blev kun 15 procent af de hanner, som havde været sammen med hunfluer, der havde været døde i 3 til 8 timer, inficeret.

”Vi kan se, at jo længere tid hunfluerne har været døde, des mere tiltrukne bliver hannerne af dem. Det handler om, at jo længere tid der går jo flere svampesporer har der kunnet dannes, hvilket forstærker de forførende duftstoffer,” forklarer Henrik H. De Fine Licht.

Ud over et indblik i naturens fascinerende mekanismer, giver studiet også ny viden, der måske kan bidrage til et effektivt anti-flue-middel i fremtiden, påpeger Henrik H. De Fine Licht.  

”Fluer er ret uhygiejniske og kan gøre både mennesker og dyr syge ved at sprede de colibakterier og sygdomme, de slæber med sig. Derfor vil man gerne begrænse bestanden af stuefluer under for eksempel fødevareproduktion, og her kan flueskimmelsvampen måske vise sig at være nyttig. Det er muligt at vi kan bruge de duftstoffer som svampen bruger til at tiltrække raske hanner som biologisk bekæmpelse og lokke fluerne hen til en fluefælde i stedet for et dødt fluelig,” slutter han.