Planter, foren jer! Planternes Manifest giver en stemme til en tavs livsform

De skaber den ilt vi indånder. Vi nedstammer fra den samme organisme. De har flere gener end os. De kan producere deres egen mad. De kan sanse, de bevæger sig og de kommunikerer med hinanden.

Planter er en højt udviklet livsform. Alligevel betragter vi dem som laverestående. Vi træder på dem, molesterer dem, dræber dem og fortærer dem.

Det er på tide, at mennesket viser planter lidt respekt. Det er derfor, der er brug for Planternes Manifest, hvis man spørger forfatterne Michael Broberg Palmgren, der er professor i plantefysiologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, og Anders Lund Madsen, der er journalist, forfatter og vært på flere radio- og tv programmer gennem tiden.

”Det er et enkelt budskab: respekt for planterne,” siger Michael Broberg Palmgren.

”Hvis der kom væsner fra en anden planet til vores planet og så, hvad vi gør ved planterne, så ville de sige jøsses!” siger Anders Lund Madsen.

Ideen blev plantet under en forelæsning
Det hele begyndte, da Anders Lund Madsen overværede et foredrag med professoren. Aldrig havde han hørt nogen tale så vredt og indigneret om menneskets manglende respekt for planter. Siden inviterede han ham til at deltage i et radioprogram til en samtale om verdens 40 fedeste planter. Det blev den første i en serie af samtaler, der nu udkommer i revideret form på skrift.

Flere gange undervejs chokerede professoren med sin viden.

”Det er på samme måde som en religiøs vækkelse. Man finder ud af, at man er ikke den største i verden,” siger Anders Lund Madsen.

”Planter er mere komplicerede, de er mere sofistikerede, de er mere elegante og de er mere udviklede end vi er. De har et mere kompliceret liv end vi har, og jeg synes selv, vi har et sindssygt kompliceret liv.”

Ukrudt har flere gener end mennesker
Michael Broberg Palmgren så lyset i år 2000. Det var første gang man kortlagde arvemassen på en plante. Det var Arabidopsis thaliana også kendt som gåsemad. Den viste sig at have 27.000 gener. I 2003 kortlagde The Human Genome Project for første gang mennesket arvemasse. Vi bærer på 19.000 gener. Det kræver altså 8.000 flere gener at bygge en lille ukrudtsplante, der vokser mellem brosten, end det kræver at bygge et menneske.

”Det viste sig, at sådan en lille gåsemad havde flere gener end mennesket. Det har man forsøgt at forklare på alle mulige måder. At de har fordoblet deres arvemasse, så de bare har fået mere af det samme. Men det er en bortforklaring. Det giver bare mere materiale at arbejde med for planter at have flere gener,” forklarer Palmgren.

Hvis mennesker levede af sollys
Et tilbagevendende argument for planters mindreværd er, at de ikke har en hjerne eller et centralnervesystem. I virkeligheden er det netop det, der gør dem så avancerede. Når man står med fødderne plantet i jorden og lever af sollys, hjælper det ikke dine overlevelsesevner at reagere på fare ved at flygte.

”Man bliver en plante af at leve af fotosyntese,” siger Michael Broberg Palmgren.

”Det lyder banalt, men det er faktisk en vigtig erkendelse. Hvis vi selv skulle leve af fotosyntese, så ville vi blive til planter. Form og funktion er knyttet til hinanden. Så planter er en højt udviklet livsform som kan sammenlignes med os, også når det kommer til at sanse deres omgivelser. De ser ud som de gør, fordi de har den livsform som de har. De har ikke et centralnervesystem, fordi de er planter og er rodfæstede.”

At se verden i et nyt lys
For Anders Lund Madsen har samtalerne med professoren ikke bare ændret på, hvordan han ser på planter. De har ændret hans syn på verden. Intet mindre. Bogen er et forsøg på at formidle den erkendelse videre til læseren. For Michael Broberg Palmgren har arbejdet med bogen lært ham at fortælle om sin viden for et andet publikum, end han er vant til.

”Anders er en fantastisk udspørger. Han er entusiastisk og vidende og intelligent. ” siger han.

”Jeg fik sagt tingene som de er. Det første man lærer på universitet er et nyt sprog. Men det er et sprog som ingen andre forstår. Samtidig er det et sprog som man ikke behøver at bruge for at tale om sin forskning. Populærvidenskab behøver ikke at være dummet ned. Man kan lige så godt sige det på dansk i stedet for at bruge fagtermer. Man behøver ikke sige genom, når man kan sige arvemasse.”

Det hjælper også, at forskerne tror på, at det de laver er spændende for andre at høre om, tilføjer Anders Lund Madsen.

”Du kan stå med den allermest vidende astronom og være helt ude af stand til at være interesseret i det hun siger, fordi hun simpelthen ikke tror nok på det selv. Der er det en enorm stor fordel for Mickey, at han tror på det. Det bliver interessant, hvis man tror på det man laver.”

Bogen Planternes Manifest – et forsvar for en tavs livsform af Michael Broberg Palmgren og Anders Lund Madsen udkom den 28. oktober på Gyldendal.