11. maj 2021

Hvedegræs kan sænke CO2-udledning i landbruget markant

KLIMA

Hvedegræs har potentiale til at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser med op til 10 procent, lyder prognosen i et nyt forskningsprojekt af KU og Carlsberg Laboratorium. Over de næste fem år vil de arbejde på at optimere planten, så den kan blive fremtidens nye bæredygtige afgrøde.

Billede af hvedegræs af Kernza/Landinstitute.org
Foto af hvedegræs af Kernza.org/Landinstitute.org

Landbruget står for 20 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark og er dermed en af de store syndere på klimafronten. Derfor er der desperat brug for løsninger, der kan sænke CO2-udledningen, og her melder KU sig bl.a. på banen.

For i et nyt forskningsprojekt kaldet DEEPROOTS, der er et samarbejde mellem KU og Carlsberg Laboratorium, vil man undersøge potentialet for at sænke udledningen af CO2 ved hjælp af en helt særlig plante – hvedegræs.

Planten er en græsart, der er nært beslægtet med hvede og kan vokse herhjemme, selvom den oprindelig hører til længere nede i Europa. Derudover har hvedegræs et ekstremt dybt rodnet, der binder kulstof i jorden og desuden gør den i stand til at optage næring, vand og kvælstof virkelig effektivt, forklarer Michael Broberg Palmgren, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne på projektet.

”På grund af det dybe rodnet går der ikke særlig meget kvælstof fra gødningen til spilde til forskel fra almindelig hvede, der har langt kortere rødder, og hvor rester af kvælstof ofte ender i grundvandet. Derudover er hvedegræs en flerårig afgrøde, dvs., at den kan overleve vinteren over, uden, at man skal bruge CO2 på at pløje og så den igen. Og så kan man bruge den i øl,” siger han.

Derfor blev det modtaget med stor begejstring, da Innovationsfonden meddelte at de ville støtte projektet, der løber de kommende fem år, med 19,8 millioner kroner:

”Vi blev utrolig glade, da vi hørte, at vi fik den her bevilling. Det føles godt at kunne bidrage til den grønne omstilling gennem sin forskning,” lyder det fra Michael Palmgren.

Hvedegræs har et dybt rodnet på cirka 3 meter (se venstre i billedet), hvor rødder hos almindelig hvede bliver omkring 1 meter (se til højre i billedet). Foto: Kernza.org/ Landinstitute.org
Hvedegræs har et dybt rodnet på cirka 3-4 meter (se venstre i billedet), hvor rødder hos almindelig hvede bliver omkring 1 meter lange (se til højre i billedet). Foto: Jim Richardson

Kan sænke udledningen af CO2 med op til 10 procent

Faktisk er hvedegræs så god til at optage CO2 fra atmosfæren, at aktørerne bag projektet anslår, at vi i fremtiden kan reducere udledning af drivhusgasser fra landbruget hjerhemme med op til 10 procent. Dog forudsætter beregningen, at vi udskifter 30 procent af vores afgrøder med hvedegræs.

Men før denne målsætning kan nås, skal hvedegræssets udbytte i form af korn øges, lyder det fra Michael Palmgren:

”Hvedegræs har mange af de samme gener og egenskaber som almindelig hvede, men den er dårlig til at holde på sine frø, der også er mere tynde. Det gør, at den giver et mindre udbytte, når landmanden høster, og det er han selvfølgelig ikke interesseret i,” forklarer han.

Derfor skal Michael Palmgren sammen med kolleger bl.a. undersøge, om man kan finde varianter af hvedegræssets gener, der gør den i stand til at holde på frøene.

”Hvedegræs har tre gener, der gør, at den let smider sine frø. Vi vil gerne slippe af med alle tre, for bare ét af dem er nok til, at frøene tabes på jorden. Derfor håber vi, at vi kan finde planter i marken, der har varianter af disse gener, der ikke længere fungerer, så den kan holde på frøene i længere tid. Vi regner kun med at finde én variant ad gangen, så det vil kræve et omfattende krydsningsarbejde, indtil afgrøden bliver optimal – set fra et landbrugsperspektiv,” siger han.

Planen er, at hvedegræs skal sås på marker på Fyn og Lolland, så forskerne kan eksperimentere med gensammensætningen og finde den helt rigtige.

”Måske har vi slet ikke almindelig hvede i fremtiden, men blot klimavenlig hvedegræs,” slutter Michael Palmgren.