Forskere udvikler sporingsværktøj som afslører giftige stoffer i indeklimaet
Forurenet jord under et hus kan sende giftige dampe op gennem gulvet og påvirke beboernes sundhed. Samtidig afgiver møbler, maling og byggematerialer også stoffer, som kan påvirke indeklimaet negativt. Men nu kan et nyt sporingsværktøj udviklet på Københavns Universitet afsløre kilden til de skadelige stoffer i indeklimaet langt mere præcist end tidligere.
Fortidens miljøsyndere i form af giftige kemikalier fra industri og olietanke kan gemme sig i jorden under boliger og sive op gennem gulvet og påvirke indeklimaet og beboernes sundhed. Men de giftige stoffer kan være svære at opdage. For mange af de ting vi omgiver os med i hjemmet, såsom rengøringsmidler, møbler og byggematerialer, afgiver også kemiske stoffer til luften, som kan være skadelige for mennesker og skjule en mere alvorlig forurening under huset.
Men nu har en gruppe af forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, i samarbejde med Region Hovedstaden og Eurofins, udviklet en ny sporingsmetode. Et kemisk fingeraftryk som ved hjælp af en prøve fra luften i boligen, kan skelne de kemiske stoffer fra hinanden og opdage en sundhedsskadelig forurening.
”Det kemiske fingeraftryk som vi har udviklet kan spore op til 1000 forskellige stoffer i luften inde i et hus, så man kan adskille de stoffer, som kommer fra en forurening under huset, som fx en olietank, fra dem som stammer fra kilder i indeklimaet, som fx maling eller nye møbler,” siger professor Jan H. Christensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Otte kilder til dårligt indeklima
Ifølge Miljøstyrelsen er der otte centrale kilder til dårligt indeklima:
- Forbrugerprodukter som eksempelvis elektronik, legetøj, rengøringsmidler og møbler.
- Stoffer som bliver udsendt fra beboerne og eventuelle kæledyr.
- Stoffer fra byggematerialer.
- Kemiske reaktioner mellem de enkelte stoffer i hjemmet.
- Forurening fra grunden.
- Forurening fra luften uden for boligen.
- Madlavning, rygning og rengøring i boligen mv.
- Fugt i boligen.
Metoden fungerer ved, at man opsamler en prøve af luften fra indeklimaet og en prøve af luften under huset. Herefter adskilles stofferne i luftprøven i et laboratorie ved at varme luften op og omdanne stofferne til gas, som man måler og analyserer. Samtidig tager en matematisk model højde for usikkerhederne i prøverne.
”Det unikke ved metoden, er den matematiske model, som vi har udviklet. Den gør usikkerheden ved de kemiske fingeraftryk mindre og tager højde for de ændringer der sker, når luften bevæger sig fra jorden under bygningen, igennem fundamentet og ind i indeluften. Modellen gør det muligt for os at bestemme hvor stor en del af forureningen i indeklimaet, der kommer fra en forurening under huset og hvor meget, der kommer fra en forurening i indeklimaet langt mere præcist end tidligere,” siger Jan H. Christensen.
Skal hjælpe Region Hovedstaden
Hos Region Hovedstaden har man i flere år arbejdet systematisk på at undersøge og oprense forurenede grunde, der udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljø. Der er især fokus på tidligere industri som metalaffedtning og renserier, der ofte giver anledning til forurening med klorerede opløsningsmidler.
Ligeledes kan gamle spild af olie eller benzin være årsag til påvirkning af indeluften og i de tilfælde, er det regionens opgave at afværge risikoen i boligen. Regionen ser frem til at kunne tage værktøjet i brug, da man hurtigere kan fastslå kilden til forurening og dermed fokusere på de sager, hvor jordforurening påvirker indeluften.
”Den nye metode betyder, at vi hurtigere identificerer de alvorlige sager. Det vil sige sager, hvor problemet i indeluften stammer fra en jordforurening og ikke skyldes nye møbler, der også kan påvirke indeluften. Vi forventer derfor at kunne spare både tid og undersøgelsespenge på sager, der før har været meget komplicerede at afgøre,” siger chefkonsulent Henriette Kern-Jespersen, der er civilingeniør og dagligt arbejder med oprensning af jord og grundvand i Region Hovedstaden.
Frem til jul afprøver og evaluerer regionen sporingsværktøjet, der går under navnet Chem Fing Air. Derefter forventer Henriette Kern-Jespersen, at værktøjet kan tages i brug i Region Hovedstaden og forhåbentlig også hos de øvrige regioner.
Fakta om Chem Fing Air
Det kemiske fingeraftryk, Chem Fing Air, er udviklet i samarbejde med Region Hovedstaden og laboratoriet Eurofins. Metoden består af en kombination af kemiske fingeraftryksanalyser af indeklima og luften fra en jordforurening under et hus samt matematisk modellering af fingeraftrykkene for at bestemme bidraget fra jordforureningen til forureningen i indeklimaet.
Forskerne har udviklet et software som importerer de kemiske fingertryk og derefter udfører en række databehandlingsprocesser. Fx korrigeres der for små ændringer i intensiteten af målingerne og ændringerne op igennem husets gulv modelleres, så der kan foretages en direkte sammenligning af de kemiske fingeraftryk i luften under huset og i indeklimaet.
Vi er indenfor 80-90 procent af tiden
Indeklimaet er i det hele taget ikke til at spøge med. I gennemsnit bruger danskerne 80-90 procent af al deres tid indenfor, hvor vi udsættes for mere end 900 forskellige kemikalier, partikler og mikroorganismer, der bæres rundt i luften.
”Der kan nemt opstå for høje værdier af kemiske stoffer i indeklimaet, og nogle af dem vil være skadelige for vores helbred. De fleste af os kender det, hvis vi ikke har luftet ud i mange dage, så lugter der underligt og det er bl.a. de forskellige kemiske stoffer, der bliver koncentreret,” forklarer Jan H. Christensen.
Ud over forurening fra undergrunden kan det kemiske fingeraftryk altså også spore forhøjede værdier af andre kemiske stoffer fra kilder i hjemmet.
”Vi ved, at en del normale produkter i hjemmet afgiver fx oliestoffer, som kan være problematiske for vores sundhed. Men de har et komplekst kemisk fingeraftryk, som tidligere har været svært at spore, når de blandes sammen med andre faktorer i indeklimaet, men det kan vi nu. På den måde kan man bedre afgøre, om det er stoffer i hjemmet, der kan være sundhedsskadelige,” siger Jan H. Christensen.
Kontakt
Jan H. Christensen
Professor
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 35 59
Mail: jch@plen.ku.dk
Henriette Kern-Jespersen
Chefkonsulent
Region Hovedstaden
Mobil: 2460 5561
Mail: HKJ@regionh.dk
Michael Skov Jensen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Mobil: +45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk