Rapporten beskriver resultaterne af en et-årig undersøgelse af virkning af forskellige bredder pesticid- og gødningsfrie bufferzone langs levende hegn med planter og leddyr, især insekter, som måleorganismer. En review-undersøgelse af bufferzoner i marker (Sigsgaard et al. 2007) afslørede et stærkt behov for at finde en mulig optimal buffer-bredde. Dette spørgsmål blev et af de prioriterede i et udbud fra Miljøministeriet, og nærværende projekt blev accepteret og startede i 2008 med belysning af buffer-bredder på 4, 6, 12 og 24 m. Projektet har involveret medarbejdere fra Københavns Universitet (Institut for Jordbrug og Økologi og Biologisk Institut) og Aarhus Universitet (Institut for Genetik og Bioteknologi).

 

Projektet havde til formål at finde en bufferzone-bredde, som dels ville give væsentlige forbedringer af biodiversiteten, og dels ville være landbrugsmæssigt acceptabel. - De fire anvendte bufferzoner plus en 0-kontrol blev placeret langs hegn i fire meget store vårbygmarker på Gjorslev Gods på Østsjælland. Her blev hegnenes sammensætning af både vedplanter og urter opgjort, og i markarealerne blev opgjort plantearter, blomstringsfrekvenser og generativ udvikling. Insekter og edderkopper blev opgjort via nedbankning fra hegn, ketcher-prøver, tælling i standardbaner og fangst i faldgruber.    

 

Planter blev artsidentificeret, og det same gjaldt en stor del af insekterne (som f.eks. dagsommerfugle, humlebier, løbe-, blad- og snudebiller og tæger) mens andre kun blev identificeret til slægt, familie eller underorden (f. eks. små snyltehvepse). Planteforekomsternes sammenhæng med hegn, afstand til hegn og flere andre faktorer blev analyseret statistisk. Forekomsterne af insekter og edderkopper blev analyseret i forhold til det samme sæt faktorer samt planteforekomsterne. Både bufferzone-bredden og afstanden til hegn havde væsentlig indflydelse på forekomsterne af planter og leddyr. Mens bufferzonerne kun i behersket omfang kunne spores hos smådyrene på hegnenes vedagtige planter var virkningerne på leddyr i hegnenes fodpose (vegetationen under hegnet og ud til afgrøden)markant i form af øget forekomst, artsdiversitet og diversitetmålt som indeks-værdi. På markfladen var den diversitetsmæssige hovedgevinst for planter og dyr nået allerede ved 6 m buffer, men der var øget diversitet på til 12 m med tendens til yderligere stigning up til 24 m. Diversiteten af insekter og i nogen grad edderkopper blev kraftigt forbedret af en 6 m bred bufferzone, og også biomassen af særlig egnet fugleføde steg tydeligt. Yderligere forøgelse af bufferbredden gav for det store flertal af arter ikke væsentlige forbedringer; men dagsommerfuglene udviste forbedringer helt ud til 24 m, og det samme gjaldt enkelte andre taxa. Dagsommerfuglene syntes at kunne fungere som indikator for forbedret biodiversitet.         

 

Det konkluderes, at uanset muligheden for et vist niveau af yderligere forbedringer af plante- og leddyr-diversitet, er forbedringerne der opnås ved en 6 m bufferbredde attraktive for biodiversiteten og kan ses som en bredde, der giver en relativ mætning mht. biodiversitet. Dette resultat er så klart at videre diskussion af buffer bredder nok har begrænset betydning.

 

For landbrugere og politiske beslutningstagere burde 6 m bufferzoner langs hegn til at modvirke de negative biodiversitets-effekter af moderne, intensivt landbrug udgøre et acceptabelt og i nogen grad attraktivt tiltag. Således vil en 6 m bred bufferzone langs hegn falde på et areal, hvoraf en væsentlig del er udbyttebegrænset af konkurrencen fra hegnet. Hertil kommer at bufferzonens positive effekt på fødeomfanget for kyllinger af agerhøne og fasan vil medføre muligheder for øgede jagtindtægter. Endelig burde bufferzoner kunne anvendes til transportspor.

 

For de politiske beslutningstager kunne anlæg af bufferzoner udgøre en interessant mulighed for at opnå en subsidieret modregulering af landbrugets negative biodiversitetseffekter. Tilmed vil bufferzoner ret let kunne kontrolleres og ydermere effektmoniteres ud fra forekomst af udvalgte planter og insekter (som f.eks. dagsommerfugle).      

 

Hvis bufferzoners fulde potentiale skal overvejes udnyttet, vil det være vigtigt at få udført undersøgelser af den videre håndtering/ pleje af vegetationen og indflydelse heraf på biodiversiteten, som må forventes yderligere øget. Det vil også være vigtigt at overveje og belyse, hvilke korridor-muligheder, der vil være for at opnå en forbedret og ønskelig spredning af arter, hvis sammenhægende bufferzoner placeres hensigtsmæssigt over lidt større landskaber.