Om Forsøgsgårdene

• På Højbakkegård findes driftsbygninger og forsøgsfaciliteter i form af væksthuse og klimakamre. Markerne udnyttes intensivt til forsøg og demonstrationer til brug i undervisningen, bl.a. Undervisningsmarken. En stor del af arealet anvendes af Pometet, dvs. til dyrkning af frugt og bær.

  I hovedbygningen er der undervisningslokaler og kantine, og i de øvrige bygninger er der laboratorier og kontorer for Institut for Plante- og Miljøvidenskab.Højbakkegårds samlede areal er 57,80 ha.Fakultetets nye stordyrshospital blev indviet på Højbakkegård i 2008 og er et topmoderne veterinært hospital hvor også de veterinære studerende ved SUND har undervisning.

• På Snubbekorsgård anvendes en stor del af arealerne til økologiske dyrkningssystemer.

  Mest markant er KFE-systemet med energipilehegn og kløvergræsmarker, og ældst er økomarken, som siden 1988 har været dyrket økologisk. Den lette jord mod vest er attraktiv og bruges i mange forsøg som kontrast til lerjorden på de øvrige arealer.

  Der findes to kulturminder på gården: Snubbekorset og Chr. 4s vildtbanepæl. Bygningerne ejes og anvendes ikke af Københavns Universitet. Snubbekorsgårds samlede areal er 52,50 ha.

• Staldene på Rørrendegård huser nogle af universitetets forsøgsdyr og bygningerne anvendes af Afdeling for Eksperimentel Medicin. Arealerne på Rørrendegård er præget af de mange folde, hvor dyrene græsser.

  På de øvrige marker arbejdes bl.a. med nedsivning til dræn og i udpiningsmarken forskes i planters optagelse af næringsstoffer. Rørrendegårds samlede areal er 51,50 ha.

• Bakkegården er fakultetets eksperimentarium for udvikling af fremtidens økologiske jordbrug, og hovedparten af arealerne har en økologisk autorisation.

  I CRUCIAL-værkstedsarealet forskes der i anvendelsen af byernes affald som gødning i jordbruget, og dette areal er ikke økologisk autoriseret. Bygningerne på Bakkegården ejes og anvendes ikke af Københavns Universitet. Bakkegårdens samlede areal er 47,87 ha.

Forsøgsgårdenes arealer anvendes til kortere og længerevarende forsøg med planter og til undervisningsformål. Vi tilpasser sædskifter og afgrødevalg efter forsøgenes behov og bestræber os på at sikre forsøgsfrie år, så eftervirkninger undgås.

Nogle af arealerne dyrkes med fast sædskifte eller dyrkningspraksis. De kaldes værkstedsarealer og giver særlige muligheder for markforsøg. På Højbakkegård findes undervisningsmarken, hvor alle nye og gamle landbrugsafgrøder, der kan dyrkes i Danmark er repræsenteret. 

• Markkort og arealanvendelse: 
  Kort over Forsøgsgårdene og oversigt over afgrøder og forsøg i 2019 kan efterspørges per mail til Birgitte Wendelboe.

• Undervisningsmark:
  På Højbakkegård findes en Undervisningsmark, hvor alle dyrkede afgrøder er udsået. Marken ligger syd for Højbakkegårds bygninger. Arealet anvendes bl.a. i forbindelse med undervisning i afgrødelære og ved kurser i diagnosticering af plantesygdomme og -skadedyr.

  Arealet sprøjtes ikke mod ukrudt, sygdomme og skadedyr, så det er muligt at studere såvel afgrøderne som de fleste af de dertil hørende skadegørere. Alle parceller er mærket med en gult træskilt, hvor afgrødens navn er anført. For enden af hver mark findes et oversigtsskilt, der viser markplanen.

  Studerende og andre interesserede er velkomne til at aflægge besøg i marken.

  Markplan fra 2019 kan modtages ved efterspørgsel.

• Værkstedsarealer
  Ved et værkstedsareal forstås en eller flere marker, der dyrkes med et fast sædskifte eller en fast dyrkningsform, f.eks. økologisk drift eller pløjefri dyrkning.

  På Forsøgsgårdene findes følgende værkstedsarealer:

  KFE-systemet - Kombineret Foder og Energi-system, der dyrkes økologisk med et kløvergræsrigt sædskifte egnet til en bedrift med malkekvæg. Samtidig dyrkes energipil i læbælter, som producerer en mængde energi, der modsvarer energi til drift af markerne. Arealet blev etableret i 1994 og har været drevet efter økologiske principper siden da.

  Udpiningsmarken, der fra 1965 til 1994 ikke blev gødet med fosfor og kalium, men kun med kvælstof. I 1997 blev der udlagt felter, som tildeles forskellig mængde af de 3 gødningskomponenter, herunder felter, der stadig ikke gødes. Sædskiftet består af byg og kløvergræs.

  AgroVand, der anvendes til opsamling og analyse af stoffer, der udvaskes via drænvand. Der arbejdes med 2 forskellige jordbehandlingsmetoder (med og uden pløjning), og der er etableret brønde m.v., der muliggør automatiseret udtagning af vandprøver fra drænrørene.

  Crucial, som er et stort parcelopdelt areal med forsøg med bygødninger, dvs. anvendelse af byens affaldsstoffer i jordbruget.

  For alle værkstedsarealer gælder, at de kan anvendes til markforsøg, hvis sædskiftet, dyrkningsmetoden eller de tekniske installationer er relevante for forsøget. Værkstedsarealerne disponeres i samarbejde mellem Forsøgsgårdenes driftschef og de respektive faglige koordinatorer for arealerne.

Driftsformer på Forsøgsgårdene

Tre af Forsøgsgårdenes ejendomme drives konventionelt, dvs. med brug af kunstgødning og pesticider: Højbakkegård, Snubbekorsgård og Rørrendegård.

Den fjerde ejendom, Bakkegården, har været drevet efter reglerne for økologisk jordbrug siden 1996, hvor fakultetet overtog arealerne, og gården fik økologisk autorisation i 1999.

På Snubbekorsgård findes to værkstedsarealer, der drives efter økologiske principper: KFE-systemet og mark 29 - de indgår dog ikke i det autoriserede areal.

Jordbehandling og såning

På hovedparten af arealerne anvendes en traditionel praksis med pløjning efterfulgt af enten harvning eller rotorhavning - både på konventionelt og økologisk drevne arealer.

Hovedparten af markerne tilsås med en af følgende 3 metoder:

1. To gange harvning med en såbedsharve, plus radsåning
2. En gang harvning, plus kombiharve såning
3. En gang harvning, plus rotorharvesåning.

Om efteråret sås lige efter pløjning med rotorsættet og med frontpakker monteret på traktoren.

En tidligere medarbejder ved Forsøgsgårdene, Benny Kastrup Hansen, har samlet alle tilgængelige oplysninger om Forsøgsgårdenes 4 ejendomme fra lokale arkiver, kirkebøger m.v.

Oplysningerne er skrevet sammen og de spændende historier kan læses her:

• Højbakkegård
• Snubbekorsgård
• Rørrendegård
• Bakkegården

En naturplan er en konkret plan for, hvordan den eksisterende natur kan bevares, eventuelt forbedres og måske også hvordan, der skabes ny natur på landbrugsarealer.

Forsøgsgårdene har iværksat udarbejdelsen af en naturplan, som skal medvirke til at sikre størst mulig biodiversitet samt tilgodese offentlighedens adgang, men det skal ske under hensyntagen til Forsøgsgårdenes brugeres interesse.