Økologiske jordbærmarker klarer sig bedst mod skadedyr

Spindemider er langt fra populære hos de danske planteavlere. Miden, der går under det latinske navn Tetranychus urticae, forårsager nemlig skader i en lang række forskellige afgrøder, blandt andet i danskernes foretrukne sommerspise: Jordbær.

Et dansk studie har undersøgt betydningen af dyrkningspraksissen i økologisk og konventionelt dyrkede jordbærmarker på friland. Undersøgelsen omfatter i alt fem økologiske jordbærmarker og fem konventionelle jordbærmarker, som forskerne undersøgte for koncentrationen af og artsdiversitet blandt insekter og spindlere. Studiet viste, at de økologiske marker har en klar fordel, når det kommer til at holde spindemiden i skak.

Færre nyttedyr i konventionelle marker
Rovmiden er en naturlig fjende af spindemiden, og derfor har forholdet mellem disse været afgørende for forskerne at klarlægge. Forskerne fandt blandt andet, at antallet af spindemider per blad var ti gange højere i de konventionelle marker sammenlignet med de økologiske marker, mens antallet af nyttedyr ikke var tilsvarende højt i de konventionelle marker, forklarer Stine Kramer Jacobsen, der er postdoc på Institut for Plante – og Miljøvidenskab på Københavns Universitet:

”I de økologiske marker fandt vi færre spindemider end i de konventionelle, og det betød, at der totalt set var flere rovmider per spindemider i de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle marker og på den måde opnås en bedre naturlig skadedyrsregulering”

Der er dog forskel på, hvor i marken, man opgør dette. I kanten af de økologiske marker fandt forskerne cirka én rovmide per 15 spindemider og i midten af de økologiske marker fandt man, hvad der svarer til én rovmide per 40 spindemider. Til sammenligning var der i midten af de konventionelle marker, hvad der svarer til én rovmide per 200 spindemider.

Monokultur svækker artsdiversiteten
Forskernes fund af de mange rovmider i de økologiske jordbær skyldes bl.a. en varieret plantevegetation omkring dyrkningsområdet:

”Monokulturer kan virke negativt på den naturlige regulering af skadedyr på grund af en lille artsdiversitet blandt insekter og edderkopper og en mindre forekomst af dem. Et varieret plantemiljø i nærheden af marken er derimod en altafgørende ressource, som skaber gode forhold til både overvintring og reproduktion for nyttedyr, som holder antallet af skadedyr nede og skaber et mere modstandsdygtigt miljø” siger Stine Kramer Jacobsen.

Men den omkringliggende vegetation og den dertilhørende artsdiversitet, står ikke alene. Meget tyder også på, at de konventionelle markers relativt høje indhold af spindemider per rovmider skyldes brugen af sprøjtegifte, forklarer Stine Kramer Jacobsen:

”Vi ved, at sprøjtegifte har indflydelse på niveauet af insekter og spindlere på flere måder. På den ene måde kan sprøjtegifte have en direkte effekt på antallet af nyttedyr, fordi de ikke kan tåle insekticidet. Men sprøjtegiftene kan også have en indirekte effekt på antallet af nyttedyr, fordi nyttedyrenes føde i form af skadedyr udryddes ved at sprøjte. Derfor ser vi som regel flere nyttedyr i de økologiske marker og dermed en bedre naturlig regulering”, slutter hun.

Om forsøget

• Målingerne i de konventionelle og økologiske jordbærmarker blev foretaget mellem maj og august.

• Opgørelserne over antallet af insekter og spindlere blev lavet i både midten og i kanten af jordbærmarkerne og viste både spindemider og flere grupper af nyttedyr, blandt andet rovmider, edderkopper, rovtæger, mariehøns og snyltehvepse.

• Der blev i alt fundet 14 arter af rovmider, hvoraf otte blev fundet inde i markerne uafhængigt af dyrkningspraksis.

• Der blev overordnet set for både de konventionelle og økologiske marker fundet dobbelt så mange nyttedyr i den omkringliggende vegetation som inde i selve marken.

• Rovmider blev indsamlet fra udvalgte, almindeligt forekommende planter i den omkringliggende vegetation. Mere end 80 procent af de indsamlede rovmider blev fundet på Stor nælde (Urtica dioica) igennem hele sæsonen. Der blev også fundet et betydeligt antal rovmider på Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) og Ager-tidsel (Cirsium arvense). Det viser, at områder med øget plantediversitet har flere nyttige organismer, som kan udnyttes i det dyrkede land ved øget skadedyrsregulering.

Forsøget er en del af projektet IMBICONT (Improved Biological Control for IPM in Fruits and Berries), som er et dansk-brasiliansk projektsamarbejde med støtte fra Innovationsfonden. Bag undersøgelsen står foruden Stine Kramer Jacobsen også professor Gilberto J. Moraes (University of São Paulo), professor MSO Helle Sørensen (KU) & lektor Lene Sigsgaard (KU).