Bedre efterafgrøder, græsmarker og gødningspraksis skal reducere jordbrugets klimabelastning

Klimapåvirkningen fra vores fødevareproduktion er for alvor kommet i fokus de seneste år. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor nu igangsat et nyt klimaforskningsprogram for landbruget. Forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet er aktive i hele 4 af de 10 projekter, der er udvalgt til at modtage støtte, og de vil bl.a. reducere jordbrugets klimabelastning med bedre efterafgrøder, flerårige græsmarker og optimeret gødningspraksis.

Professor Lars Stoumann Jensen, leder et af projekterne med titlen: ”Efterafgrøder og grøngødninger for kulstoflagring og reduktion af lattergasemission (CatCap – Catch Crops for Carbon Capture)”.

”Projektet skal undersøge potentialet for at anvende efterafgrøder og grøngødninger som virkemiddel mod udslip af klimagasser. Det kan ske ved, at afgrøderne giver øget kulstoflagring i jorden og dermed binder noget af luftens CO₂, men også ved at de samlet set potentielt kan reducere udledningen af den kraftige drivhusgas lattergas, hvis de anvendes rigtigt” forklarer Lars Stoumann Jensen.

Efterafgrøder optager overskydende kvælstof og binder CO₂

Efterafgrøder anvender landmændene normalt mellem to hovedafgrøder, typisk fra høst og frem til såning af vårafgrøder næste forår. Formålet har indtil nu først og fremmest været at optage overskydende kvælstof i jorden og forhindre, at det udvaskes til vandmiljøet. Når efterafgrøden om foråret pløjes ned i jorden, bliver noget af kvælstoffet igen frigivet, som den nye afgrøde kan udnytte. På den baggrund er efterafgrøder et af landbrugets mest effektive virkemidler til at mindske kvælstof¬udvaskning og dermed iltsvind i vores fjorde og farvande og nitratforurening af vores grundvand.

Men efterafgrøder giver også et øget input af biomasse til jorden. De kan derfor bidrage til øget kulstoflagring i jorden og på den måde mindske klimabelastningen fordi det bundne CO₂ ikke frigies til atmosfæren, men de kan også potentielt reducere såvel som øge lattergasudledningen. Under deres vækstperiode vil planternes typisk mindske lattergasudledningen, fordi de optager jordens nitrat som ellers ville blive udvasket eller omdannet til lattergas. Modsat vil de kvælstofrige efterafgrøderester potentielt resultere i øget lattergasudledning når de nedmuldes i jorden om foråret.

Brugen af efterafgrøder skal gøres mere præcis

Der mangler derfor i høj grad viden om, hvad der afgør efterafgrøders potentiale som klima-virkemiddel, både hvilke arter eller artblandinger der er bedst, men også hvordan vi dyrker dem. Stigende miljøkrav har øget det areal, der dyrkes med efterafgrøder, som forventes at stige til 500.000-600.000 ha (20-25% af dyrkningsarealet i Danmark) i de kommende år. Det er derfor meget vigtigt at forbedre vores viden om deres klimaeffekt for at kunne udnytte dem bedre til både at mindske landbrugets klimabelastning og fortsat reducere kvælstofudledningen.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet og SEGES, landbrugets nationale vidensscenter. Forskerne vil måle flere forskellige efterafgrøders kulstofakkumulation og -afsætning over og under jorden, inkl. i dybe rødder, deres nedbrydning, kulstoflagring og om lattergasudledningen øges eller reduceres samt betydningen af en række dyrkningsfaktorer. Derudover vil en række dyrkningsscenarier under forskellige klima, jordtype og landbrugspraksis blive analyseret for at udvikle optimale efterafgrødestrategier med maksimal klimaeffekt. Endelig vil der i projektet blive udviklet en satellitbaseret metode til at verificere efterafgrødernes effekt på klimaet.

Flere projekter skal give os viden om lattergasudledning og kulstoflagring

I to af de andre klimaprojekter som Institut for Plante og Miljøvidenskab deltager i, ”Nationale emissionsfaktorer for lattergas fra kvælstofgødning og sædskifter (NATEF)” og ”Klima- og miljøeffekter af nitrifikationshæmmere (KLIMINI)”, gennemføres et omfattende måleprogram for at bestemme dynamik og størrelse af lattergasudledning fra forskellige gødninger, afgrøder og sædskifter. Projekterne skal føre til forbedret national opgørelse af de såkaldte emissionsfaktorer, der anvendes til at udregne Danmarks klimaregnskab, men de skal også udvikle metoder til at mindske lattergasudledningen, f.eks. ved at anvende de såkaldte nitrifikationshæmmere eller ændrede gødningsstrategier.

Endelig vil det sidste af de fire klimaprojekter, ”Kvægsædskiftet som klimavirkemiddel (KlimaGræs)” undersøge, hvordan mælkeproduktionens klimabelastning kan sænkes ved at ændre på kvægbedrifternes afgrødesammensætning, sædskifte og driftsform, især ved at øge græsmarkernes kulstoflagring i jorden og sænke udledningen af lattergas når græsmarkerne ompløjes. Projektet vil fokusere på både økologiske og konventionelle kvægbedrifter.