Randafgrøder - en del af fremtidens biologiske bekæmpelsesmiddel? – Københavns Universitet

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Randafgrøder - en del ...

15. oktober 2018

Randafgrøder - en del af fremtidens biologiske bekæmpelsesmiddel?


Foto: Nianfeng Wan
I mere end 15 år har afgrøder som kål og aubergine prydet en række kinesiske rismarker i Shanghai som en del af et forskningsprojekt med biodiversitet i byområder. Forsøget har ikke kun reduceret brugen af kemiske bekæmpelsesmidler - det har også øget afkastet hos de kinesiske landmænd. Resultaterne kan få betydning for dansk landbrug.

Lidt uden for Shanghais centrum står våde rismarker omkranset af jordvolde, der i modsætning til normalt ikke kun har til formål at holde på vandet. Som en del af et 15 år langt forskningsprojekt i biodiversitet i urbane landbrugsområder danner jordvoldene hjem for afgrøder som aubergine, majs og kinakål. Og selvom den slags afgrøder ikke har meget med risproduktionen at gøre, tjener de flere vigtige formål:

Ideen med at plante andre afgrøder omkring risen er blandt andet, at de skaber habitat for insekter, som er naturlige fjender af skadedyrene. Over en længere årrække har vi kunnet se, at mængden af skadedyr er faldet, selvom der er blevet anvendt mindre sprøjtegift end i konventionel risproduktion i området” forklarer Professor Jacob Weiner fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som er med i det kinesiske forskningsprojekt.

Biodiversitet bekæmper ikke kun skadedyr

Til grund for resultaterne ligger data fra i alt 34 landbrugsjorde fra ni forskellige områder uden for Shanghais centrum. I 15 år har gruppen af forskere nøje overvåget risproduktionen, skadevolderne og deres naturfjender i marker med og uden randafgrøder, og det er ifølge Jacob Weiner helt unikt. Indtil nu har kortere forsøg nemlig ikke givet samme resultater, fordi det kan tage tid før effekten ved biodiversitet udvikler sig.

Resultaterne viser, at biodiversitet i urbane landbrugsområder ikke kun reducerer antallet af skadedyr og dermed behovet for kemiske bekæmpelsesmidler. De færre skadedyr har også den sideeffekt, at den økonomiske gevinst stiger, fordi landmændene sparer tid og penge på at sprøjte markerne, ligesom andelen af ris, der går tabt, er mindre. Desuden er udnyttelsen af jorderne større, fordi jordvoldene bruges til at dyrke afgrøder, som kan sælges på lige fod med risen. Og så viser resultaterne helt overordnet, at fordelene ved landbrug i bynære områder er mange - både for landmændene, for forbrugerne og miljøet:

”De rismarker, vi brugte i forsøgene, ligger i nærheden af huse, veje og industri. Det vil sige, at der stort set ikke findes nærliggende natur- eller landbrugsområder. Det overraskende er, at der bliver tiltrukket mange af de nyttedyr, som bekæmper skadedyr, selvom der ikke findes nogle oplagte kilder til den slags insekter i nærheden” siger Jacob Weiner og fortsætter:

”Og så kan vi se, at såkaldt ’urban farming’ – altså landbrug i byen eller bynære områder – har mange fordele, og det er noget, jeg tror, vil vinde større indpas i Denmark over de næste år”, forklarer han.

Øget biodiversitet i byerne

Zoomer man lidt ud fra de kinesiske rismarker og ser på landbrugsproduktionen i et større perspektiv, handler det nemlig ikke kun om, hvordan vi reducerer mængden af sprøjtegifte. Det 15 år lange studie illustrerer også, at det har en afgørende betydning, hvor man dyrker sine fødevarer. Kan man eksempelvis dyrke fødevarer tæt på byen i stedet for flere hundrede eller tusinde kilomenter væk fra forbrugeren, er man allerede godt på vej mener Jacob Weiner:

”Vi køber udenlandske grøntsager, selvom vi kunne dyrke dem få kilometer væk. Det her projekt viser, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke afgrøder i byområder og samtidig mindske brugen af insektmidler helt naturligt”.

I Danmark har man også eksperimenteret med biodiversitet i landbruget i form af eksempelvis samdyrkning af to eller flere afgrøder. Men den største udfordring er, at det er dyrt og ressourcekrævende at dyrke og høste flere afgrøder sammen. En udfordring som Jacob Weiner dog mener kan løses med det rigtige maskineri og en god portion viljestyrke:

”Skal vi omlægge til et mere bæredygtigt landbrug, kommer det til at koste lidt, men i sidste ende vil det gavne meget. Det her er bare begyndelsen, og jeg tror, vi kan komme meget længere, hvis vi vil” slutter han.

Om forskningsprojektet:
Forskningsprojektet startede i 2001 af og løb frem til 2015. Efter 15 års dataindsamling lavede de 19 forskere to 2-årige kontrolforsøg for at verificere resultaterne, og de viste de samme resultater. I alt var 34 landbrugsjorde fra ni forskellige områder uden for Shanghais centrum med i projektet, hvor risproduktion blev suppleret med såkaldte randafgrøder som bl.a. majs, aubergine og kinakål for at øge biodiversiteten og dermed reducerede behovet for kemisk bekæmpelse. Artiklen er udgivet i det højt anerkendte ’Open Access’ tidskrift eLife og kan læses her.