50-årigt markstudie kan ændre ved fosfor-praksis – Institut for Plante- og Miljøvidenskab - Københavns Universitet

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > 50-årigt markstudie ka...

12. februar 2018

50-årigt markstudie kan ændre ved fosfor-praksis

Fosfor

Efter 50 års forsøg på Udpiningsmarken har forskerne nu kortlagt, hvordan forskelle i næringsstoftilførsel påvirker jord og afgrøder. Særligt den nye viden om samspillet mellem fosfor og jordfrugtbarhed kan være med til at ændre planteavlsrådgivningen om fosfor i fremtiden.

Frederik van der Bom i KUs forsøgsmarker i Taastrup. De første 30 år blev der kun tilført kvælstof til markerne men fra 1996 er der anlagt langsigtede forsøgsbehandlinger (Foto: Nelly Raymond)

Artiklen er bragt i Agro, februar 2018

Forskerne på KU var lige ved at opgive ævred da professor Niels Erik Nielsen døde i 2005 og efterlod sig de forsøgsarealer i Taastrup, der går under navnet Udpiningsmarken. Dengang vidste forskerne endnu ikke, hvad de skulle stille op med arealet, da Niels Erik Nielsen ikke havde været så flittig til at offentliggøre resultater om effekten af tilførte næringsstoffer og det var umuligt at afgøre forsøgets værdi. Heldigvis dukkede en stor papkasse med ringbind med noter og en gammel harddisk med data op, og forskerne fik nu adgang til mange års materiale om et unikt areal, der modsat resten af de danske landbrugsjorde ikke var gødet.

Resultaterne har gjort forskerne fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i stand til at drage en række vigtige konklusioner omkring næringsstoftilførsel, som de mener, kan bidrage til at målrette særligt brugen fosforgødninger i landbruget.

Lars Stoumann Jensen, professor med speciale i næringsstoffer og jordfrugtbarhed overtog ansvaret for Udpiningsmarken og blev i 2014 vejleder for ph.d.-studerende Frederik van der Bom, som fik overleveret papkassen med ringbind og harddisk, samt de markdata, der var indsamlet efter Niels Erik Nielsen døde.

Det har krævet et ”kæmpe statistisk analyse-arbejde” at få mening ud af dataene i papkassen, som Lars Stoumann Jensen siger. Ikke desto mindre er Frederik van der Bom nu i hus med undersøgelsen og samkøringen af de mange års optegnelser med klimadata fra DMI og data fra nye studier han har gennemført. Hans ph.d.-projekt har bl.a. handlet om, hvordan de mange års tilførsel af forskellige niveauer af handels- og husdyrgødning har resulteret i forskellig jordfrugtbarhed og påvirker afgrøders vækst, udbytte og modstandsdygtighed. Studiet har haft særligt fokus på næringsstoftilførsel af fosfor, kalium og kvælstof.

Analyserne af de mange data har frembragt en stribe nye resultater, men de to forskere fremhæver særligt den nye viden omkring effekten på fosfortilgængelighed som afgørende, fordi de på sigt kan være med at til at ændre planteavlsrådgivningen.

Lave fosfortal kan være ok

Traditionel planteavlsrådgiver-viden siger, at jordens såkaldte fosfortal (Pt, et mål for fosfors plantetilgængelighed) bør ligge på mellem 2 og 4 (udtrykt i mg/100 g jord). Men resultaterne fra Udpiningsmarken indikerer, at det ikke nødvendigvis altid er tilfældet. De har nemlig vist, at selv ved fosfortal helt ned til mellem 1 og 2 kan der høstes høje udbytter, forudsat at der i det enkelte dyrkningsår tilføres tilstrækkelig mængde fosforgødning, så giver afgrøden giver umiddelbart udbytterespons.

”Derfor udfordrer vi det generelle mål om et fosfortal på mellem 2 og 4 – vi mener, at man I mange tilfælde kan klare sig med et fosfortal på mellem 1 og 2,” siger Frederik van der Bom og tilføjer: ”Men det kræver selvfølgelig, at landmanden er meget omhyggelig med sit landmandsskab ogat jordbearbejdning, gødskning, og såning er rettidig. På mere vanskelige jorde, f.eks. i kolde egne, vandlidende eller meget sandede, kan det dog godt være at fosfortallet skal være højere måske endda helst 3 - 5.”

Dyrt at hæve fosfortallet


Frederik van der Bom har også kunnet udlede hvor meget ekstra fosfor, der skal tilføres hvert eneste år for at hæve fosfortallet med 1 enhed, nemlig 35 kg P/ha/år i mange år, ud over de ca. 20 kg P/ha som afgrøden bortfører hver år.


Da fosfor er et relativt kostbart næringsstof, hvis det skal anskaffes i handelsgødning, kan det blive en meget dyr investering at hæve fosfortallet fra f.eks. 1,5 til 2,5 – og ifølge den nye viden er det måske slet ikke nødvendigt. Frederik van der Bom forklarer, at det skyldes, at selvom tilførsel af P-gødning (uanset i hvilken form) øger mængden af lettilgængeligt P lidt, så bliver en stor del af det tilførte fosfor hårdt bundet i jorden og kun meget langsomt frigivet.

Mest følsom de første uger efter såning

Analysen af de mangeårige forsøg kunne dog også vise, at lave fosfortal eller manglende fosfor gødskning kan være afgørende for afgrødernes modstandsdygtighed overfor stress.
Frederik van der Bom samkørte udbytte- og klimadata for 13 forsøgsår, hvor derangt hovedparten af årene var dyrket med vårbyg. Her lykkedes han med at identificere præcis, hvornår en undergødsket afgrøde er særligt følsom over for stress.


Manglende gødskning med fosfor gør planterne mere følsomme over for især lave temperaturer de første 40 dage efter såning. Denne periode er altså meget afgørende for behovet for gødskning.

”Vi har altså vist, at de år, hvor det er koldt, er det vigtigere at have en god gødningstilstand, man kan betragte det som en slags forsikring for et stabilt udbytte,” siger Frederik van der Bom.

Målrettet gødskning bliver lettere

Lars Stoumann Jensen, der har mange års erfaring med forskning og forsøg i næringsstoftilførsel, fortæller, at resultaterne i det store forsøg alle peger i samme retning: ”Det handler rigtig meget om rettidighedseffekten,” som han udtrykker det. Både for landmandens pengepung og miljøets skyld giver det mening, at vi bruger forskningen til at blive klogere på, hvordan det kan lade sig gøre kun at tilføre den absolut nødvendige mængde fosfor, kalium og kvælstof.


”Denne forskning er vigtig både for vores grundlæggende forståelse af jordens fosfor omsætning, men også for landmandens gødskning og økonomi. Der er kontant afregning på udbyttet, hvis landmanden ikke får tilført tilstrækkeligt meget kvælstof, men med fosfor og kali er det mere usikkert, om man gøder korrekt. Man ved simpelthen ikke, hvor meget fosfor, der er ”opsparet i banken” i jorden og hvor meget af dette planterne er i stand til at få fat i. Det er lidt ligesom at skulle på pension og ikke kende sin opsparing,” siger Lars Stoumann Jensen og fortsætter ”Det vigtige ved resultaterne er, at vi kan bruge dem til at lave mere målrettet gødskning med nogle næringsstoffer, der er både knappe og dyre”.

Unikke udpiningsmarker


På Udpiningsmarken i Taastrup fortsætter arbejdet med at undersøgelse plante- og jordinteraktioner under lave og forskellige niveauer af jordfrugtbarhed. Lars Stoumann Jensen fortæller, at også andre har fået øjnene op for at disse forsøgsarealer er ganske unikke. For eksempel afprøver KU i samarbejde med Novozymes/Monsanto Bioag-Alliance forskellige nye mikrobielle produkter til stimulering af afgrødernes evne til at opløse og optage jordens reserver af fosfor.


”Udpiningsmarken er et af de få arealer i Danmark, hvor der ikke er tilført gødning fra midten af 1960erne og frem, og det er meget unikt, fordi vi på KU som et af de eneste steder kan teste effekterne af nye afgrødesorter, gødninger, og andre hjælpestoffer i planteproduktion under forsøgsbetingelser med veldefinerede forskelle i jordfrugtbarhed.

Det giver nogle mere valide resultater og sætter os i stand til at prøve nogle ting af, vi ikke kan andre steder. Vi får med andre ord mulighed for at udvikle bæredygtige gødningsstrategier for fremtiden.” forklarer Lars Stoumann Jensen.