Næringsstofregnskaber skal skåne miljøet – Institut for Plante- og Miljøvidenskab - Københavns Universitet

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Næringsstofregnskaber ...

07. februar 2018

Næringsstofregnskaber skal skåne miljøet

Kvælstof

Forskere fra Københavns Universitet bidrager med afgørende beregningsmodeller i et nyt GUDP-projekt, der gør det muligt at spare gevaldigt på brugen af kvælstof i landbruget. De nye beregningsmodeller forventes at spare miljøet for 1.000 tons nitrat.

Ved at bruge de oplysninger, som er tilgængelige for langt de fleste marker i Danmark, er det nemlig muligt at analysere sig frem til, hvordan man bedst udnytter de tilførte gødninger og den allerede tilgængelige næring i jorden.

Projektets korte titel er StyrN og er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets tilskudsordning GUDP. SEGES er projektleder, mens Københavns Universitet og Aarhus Universitet bidrager med bl.a. beregningsmodeller. Forskerne fra Institut for Plante- og MIljøvidenskab på Københavns Universitet skal anvende den dynamiske kvælstofmodel DAISY til at beregne nitratudvaskningstab og ændringer i jordens organisk bundne kvælstof pulje i et stort spektrum af scenarier for klima, jord og bedriftstyper.

”For et par år siden fremsatte vi i det Europæiske Kvælstof Ekspert Panel et forslag om at regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i langt højere grad skulle basereres på deres evne til at opnå en høj og effektiv udnyttelse, og vi foreslog også moniteringsværktøjer. Det er derfor en stor tilfredsstillende, at vi nu får mulighed for at udvikle disse ideer under danske forhold og afprøve dem sammen med SEGES og landmændene,” fortæller Lars Stoumann, der er projektleder på KU-delen af StyrN.

Præcisionslandbrug vinder frem

Projektet er et eksempel på såkaldt præcisionslandbrug, som vinder frem i disse år. Det handler blandt andet om at anvende planlægning, data og ny teknologi til at mindske miljøbelastningen samtidig med, at landmanden kan reducere omkostningerne og øge indtjeningen. Nøglen til mindre tab af kvælstof kan ligge i mere præcise beregninger af den enkelte marks kvælstofbehov og i justeringer af valget af afgrøder på markerne.

Et regnskab kan blandt andet hjælpe landmænd til at udarbejde et bedre sædskifte, så man udnytter jordens næring optimalt. Et eksempel: En landmand har i en årrække haft kløvergræs på en mark, hvilket binder næring i jorden. Det betyder, at jorden er rig på kvælstof, som frigives, når man skifter afgrøde, og så skal der gødes mindre. Ved hjælp af næringsstofregnskabet kan man finde ud af, hvor meget man kan spare - også to-tre år efter, at der har været kløvergræs.