Kemiske fingeraftryk skal sikre forureningsfri byggegrunde i hippe kvarterer

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

I storbyer verden over bygges der i stigende grad boliger i gamle industri- og havneområder, ligesom det ses i f.eks. København og Aarhus. Den tidligere brug af grundene kan dog have efterladt stoffer i jorden, der kan være skadelige for miljøet og de nye beboeres helbred, så grundene skal undersøges, inden de kan gøres til boligområder.

”Problemet er, at man i dag går efter relativt få parametre, når man foretager jordundersøgelserne, og det kan i mange tilfælde give et forureningsbillede, der er langt fra sandheden. Med GANDALF-modellen vil vi forsøge at give et bedre billede af den reelle forurening i jorden. Risikovurderingen bliver på den måde mere reel,” forklarer Peter Mortensen, kundechef hos Eurofins Miljø A/S, der er med til at udvikle modellen.

Projektet har til formål at udvikle nye analyse- og vurderingsmetoder, så der hurtigt og kosteffektivt kan tages såkaldte ’kemiske fingeraftryk’ af hele forureningsprofilen i jorden på byggegrundene, uden at selve risikovurderingen forlænger byggeprocessen. Kemiske fingeraftryk vil sige, at der ikke blot søges efter nogle bestemte stoffer, men at man simpelthen analyserer, hvad jorden rent faktisk indeholder.

Den del af projektet står Jan H. Christensen for. Han leder GANDALF-projektet og er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

”Både i sedimenter og jord er det en meget lille procentdel af giftigheden, som vi kan forklare. Der er altså mange kemiske stoffer i vores miljø, som vi ikke måler efter, og som vi derfor ikke aner noget om. Så måske er der helt andre stoffer i jorden, som vi burde måle og lovgive efter. Et andet aspekt er, at fordi den risikovurdering, man foretager i dag, ikke er særligt differentieret, så kan der formodentlig også være en del af den jord, som i dag deponeres, der kunne være brugt til andre formål,” siger Jan H. Christensen.

Paradigmeskift i risikovurdering af byggegrunde

Selve brugerfladen af modellen står MOE | Seacon for, og miljøkonsulent Nemanja Milosevic forklarer, at modellen i første omgang bliver baseret på data fra Københavns Kommune:

”Vi starter med at indlæse miljødata fra tre år tilbage, mere præcist 50-60.000 analyser fra Københavns Kommune, for at skabe en grundmodel. I takt med at kemikerne fra Københavns Universitet genererer nye data i form af de kemiske fingraftryk, så inkorporerer vi også dem i modellen, så den bliver mere præcis.”

Det er også her, der er brug for ekspertise i datalogi, forklarer lektor Marcos Vaz Salles fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet:

”Udviklingen af GANDALF-modellen kræver et højt niveau af dataanalyse og udvikling af forskellige algoritmer, som vi udvikler specifikt til formålet. Det vil yderligere sikre præcisionen i modellens forudsigelser.”

De nødvendige data til udvikling af modellen bliver leveret af Københavns Kommunes jorddepot, KMC Nordhavn, og Martin Jakobsen, der er ansvarlig for projektet fra kommunens side fortæller, at de har store forventninger til modellen.

”Tanken med det hele er at gøre arbejdet lettere på jordanalyse-området ved at lave ’klogere prøvetagning’, end vi hidtil har gjort. Ved hjælp af det her værktøj behøver man ikke nødvendigvis at lave store undersøgelser over det hele, men vi kan nøjes med at tage enkelte prøver fra en byggegrund, plotte dem ind i modellen, og hvis det stemmer overens med modellens resultat, så behøver man ikke tage flere jordprøver,” siger Martin Jakobsen og fortsætter:

”Det betyder så, at vi kan bruge flere ressourcer på de virkeligt forurenede grunde, hvor også fingerprinting vil kunne hjælpe meget. Vi håber, at det kan være med til at ændre tankegangen i hele måden, vi laver forureningsanalyser på, så vi kan gøre det mere målrettet.”

Peter Mortensen fra Eurofins Miljø A/S ser også store perspektiver i projektet, både nationalt og globalt:

”GANDALF-projektet vil komme både beboerne på nye byggegrunde, miljøet og byggeribranchen til gode, fordi modellen bliver mere præcis og effektiv, og vil potentielt kunne spare en masse tid og udgifter. Modellen vil kunne bruges i Danmark, men i høj grad også i udlandet. Forureningen på gamle industrigrunde er generelt den samme verden over, så vi regner bestemt med at kunne udbrede modellen globalt.”