Kemiske fingeraftryk skal sikre forureningsfri byggegrunde i hippe kvarterer
Nutidens risikovurdering tager ikke højde for hele den palet af sundheds- og miljøskadelige stoffer, der kan gemme sig på forurenede grunde. Derfor skal det nye store projekt GANDALF, der er støttet af Innovationsfonden, udvikle en ny metode baseret på kemiske fingeraftryk og visualiseringsværktøjer, der kan sikre, at der ikke bliver bygget boliger på forurenet jord. Københavns Universitet leder projektet, der udføres i samarbejde med Københavns Kommune samt virksomhederne Eurofins Miljø og MOE | Seacon.
Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
I storbyer verden over bygges der i stigende grad boliger i gamle industri- og havneområder, ligesom det ses i f.eks. København og Aarhus. Den tidligere brug af grundene kan dog have efterladt stoffer i jorden, der kan være skadelige for miljøet og de nye beboeres helbred, så grundene skal undersøges, inden de kan gøres til boligområder.
”Problemet er, at man i dag går efter relativt få parametre, når man foretager jordundersøgelserne, og det kan i mange tilfælde give et forureningsbillede, der er langt fra sandheden. Med GANDALF-modellen vil vi forsøge at give et bedre billede af den reelle forurening i jorden. Risikovurderingen bliver på den måde mere reel,” forklarer Peter Mortensen, kundechef hos Eurofins Miljø A/S, der er med til at udvikle modellen.
Projektet har til formål at udvikle nye analyse- og vurderingsmetoder, så der hurtigt og kosteffektivt kan tages såkaldte ’kemiske fingeraftryk’ af hele forureningsprofilen i jorden på byggegrundene, uden at selve risikovurderingen forlænger byggeprocessen. Kemiske fingeraftryk vil sige, at der ikke blot søges efter nogle bestemte stoffer, men at man simpelthen analyserer, hvad jorden rent faktisk indeholder.
Den del af projektet står Jan H. Christensen for. Han leder GANDALF-projektet og er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.
”Både i sedimenter og jord er det en meget lille procentdel af giftigheden, som vi kan forklare. Der er altså mange kemiske stoffer i vores miljø, som vi ikke måler efter, og som vi derfor ikke aner noget om. Så måske er der helt andre stoffer i jorden, som vi burde måle og lovgive efter. Et andet aspekt er, at fordi den risikovurdering, man foretager i dag, ikke er særligt differentieret, så kan der formodentlig også være en del af den jord, som i dag deponeres, der kunne være brugt til andre formål,” siger Jan H. Christensen.
Paradigmeskift i risikovurdering af byggegrunde
Selve brugerfladen af modellen står MOE | Seacon for, og miljøkonsulent Nemanja Milosevic forklarer, at modellen i første omgang bliver baseret på data fra Københavns Kommune:
”Vi starter med at indlæse miljødata fra tre år tilbage, mere præcist 50-60.000 analyser fra Københavns Kommune, for at skabe en grundmodel. I takt med at kemikerne fra Københavns Universitet genererer nye data i form af de kemiske fingraftryk, så inkorporerer vi også dem i modellen, så den bliver mere præcis.”
Det er også her, der er brug for ekspertise i datalogi, forklarer lektor Marcos Vaz Salles fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet:
”Udviklingen af GANDALF-modellen kræver et højt niveau af dataanalyse og udvikling af forskellige algoritmer, som vi udvikler specifikt til formålet. Det vil yderligere sikre præcisionen i modellens forudsigelser.”
De nødvendige data til udvikling af modellen bliver leveret af Københavns Kommunes jorddepot, KMC Nordhavn, og Martin Jakobsen, der er ansvarlig for projektet fra kommunens side fortæller, at de har store forventninger til modellen.
”Tanken med det hele er at gøre arbejdet lettere på jordanalyse-området ved at lave ’klogere prøvetagning’, end vi hidtil har gjort. Ved hjælp af det her værktøj behøver man ikke nødvendigvis at lave store undersøgelser over det hele, men vi kan nøjes med at tage enkelte prøver fra en byggegrund, plotte dem ind i modellen, og hvis det stemmer overens med modellens resultat, så behøver man ikke tage flere jordprøver,” siger Martin Jakobsen og fortsætter:
”Det betyder så, at vi kan bruge flere ressourcer på de virkeligt forurenede grunde, hvor også fingerprinting vil kunne hjælpe meget. Vi håber, at det kan være med til at ændre tankegangen i hele måden, vi laver forureningsanalyser på, så vi kan gøre det mere målrettet.”
Peter Mortensen fra Eurofins Miljø A/S ser også store perspektiver i projektet, både nationalt og globalt:
”GANDALF-projektet vil komme både beboerne på nye byggegrunde, miljøet og byggeribranchen til gode, fordi modellen bliver mere præcis og effektiv, og vil potentielt kunne spare en masse tid og udgifter. Modellen vil kunne bruges i Danmark, men i høj grad også i udlandet. Forureningen på gamle industrigrunde er generelt den samme verden over, så vi regner bestemt med at kunne udbrede modellen globalt.”
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Professor Jan H. Christensen
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
Tlf. 35 33 24 56
E-mail jch@plen.ku.dk
Kundechef Peter Mortensen
Eurofins Miljø A/S
Tlf. 27 10 54 30
Miljøkonsulent Nemanja Milosevic
MOE | Seacon
Tlf. 31 70 62 82
Lektor Marcos Antonio Vaz Salles
Datalogisk Institut
Københavns Universitet
Tlf. 23 83 99 58
Martin Jakobsen
KMC-Nordhavn, TMF
Københavns Kommune
Tlf. 33 66 30 69
Teamleder for kommunikation
Mette Buck Jensen
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
Mobil 93 56 51 32
E-mail mbj@plen.ku.dk
Stort Innovationsfondsprojekt
Projektets officielle titel GANDALF: Kemiske Fingeraftryk og GIS Visualisering af Forurenende Stoffer – Et nyt Paradigme til brug ved Risikovurdering af Byudviklingsprojekter
Projektleder Professor Jan H. Christensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
Partnere Eurofins Miljø A/S, MOE | Seacon A/S, KMC-Nordhavn under Københavns Kommune og Institut for Plante- og Miljøvidenskab samt Datalogisk Institut på Københavns Universitet
Innovationsfondens bevilling 13,2 millioner kr. Samlet projektbudget 27,8 millioner kr.
Varighed af projektet 4 år