11. januar 2016

Vægtovervågning kan redde bistader fra kollaps

Insekter

I et samarbejde med Dansk Biavlerforening har forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet behandlet aldrig tidligere brugt data om bistaders vægt. Ved at se på data, der viser bistadernes vægtudsving, har forskerne bl.a. fastslået, at bier i de urbane områder har det bedre end bier fra bistader i landlige omgivelser. Data fra vægtovervågningen åbner også for helt nye muligheder for at overvåge bierne og deres velbefindende.

Foto: Annette Bruun Jensen/Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Bybier har det bedre. De vejer mere, fordi de er i stand til at indsamle mere mad. Det slår ph.d. Antoine Lecocq og hans vejleder lektor Annette Bruun Jensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab fast i en artikel, hvor de i samarbejde med Danmarks Biavlerforening gennem en længere periode har overvåget bistadernes vægt. Vejning af bistader har foregået gennem en årrække, men aldrig tidligere er det datasæt, der kommer ud af vejningerne blevet analyseret videnskabeligt. Forskningsprojektet har dannet rammerne om Antoine Lecocqs ph.d-afhandling

I byerne har bierne bred adgang til et varieret udvalg af flora, og der er ikke mangel på nektar. Hvorimod bierne på landet kan være udfordret af blomsterløse perioder når de mange vinterrapsmarker er afblomstrede.

”Vi kan se på vægten, at bierne i de urbane områder vejer betydeligt mere, end i de bistader der er placeret i landlige omgivelser. I byerne ser man et bredt udvalg af flora, der har forskellige blomstringsperioder. Dermed bliver det også nemmere for bierne at få nok føde hele sæsonen igennem,” fortæller ph.d Antoine Lecocq, der har behandlet de indkomne datasæt.

31 bistader der er placeret på vægte fordelt rundt i Danmark har været involveret i projektet. Vægtene har lavet data opsamling hver anden time i dagtimerne, der fortæller om stadens vægt og informationer om vejrforhold. Dataene er indsamlet fra 2010-2013. Derefter er områderne, bistaderne står i, blevet analyseret og på baggrund af det, er der foretaget en grundig analyse af det indsamlede data.

Flemming Vejsnæs, biolog og konsulent for Danmarks Biavlerforening er glad og imponeret over det store arbejde Antoine har lavet.

”Vi har hele tiden vist at vi havde et kæmpe datamateriale, men vi har aldrig haft resurserne til at bearbejde og forstå det 500.000 store datasæt. Københavns Universitet har andre kompetence end vi har, og når vi samarbejder, kan vi opnå imponerede resultater. Antoines forskning har også motiveret os til at ændre på måde vi indsamler vores data. I fremtiden bliver de lettere tilgængelige og lettere at bearbejde. Det er det første skridt for os til bedre at forstå biernes levesteder og fødegrundlag,” fortæller Flemming Vejsnæs.

Sikring af biernes overlevelse

Datagrundlaget giver adgang til at vurdere, om et område har en sund flora for bierne. Jo højere en vægtforøgning des mere føde har bierne indsamlet. En viden der er væsentlig for at forstå biernes produktivitet og overlevelse. De små kryb er afgørende nødvendige for produktion af for eksempel frugt og bær. Så for at skabe optimale levevilkår skal bi-populationerne have adgang til produktive områder, hvor de kan indsamle nektar og pollen og dermed sprede deres, for visse planterartet, livsvigtige pollen.

”Det datagrundlag vi har fået adgang til er yderst interessant og det første skridt i forhold til at forstå og forudse eventuelle komplikationer og sygdomme i bistaderne. De indsamlede data er aldrig tidligere blevet behandlet, så det åbner op for en masse ny viden,” siger lektor Annette Bruun Jensen.

Sammenholdes det nuværende datagrundlag med data om biernes sundhed og sygdomme, kan et optimalt billede af biernes helbred i specifikke områder opnås. En monitorering af datagrundlaget fra vægtene kan blandt andet indikere, om der er brug for, at biavlerne tilbyder bierne ekstra føde i form af sukkervand, eller om der en sygdom på vej i bi-populationen.

Dette vil blandt andet sikre mere optimal honningproduktion. Ultimativt betyder det, at biavlerne kan sørge for, at der er optimale forhold til rådighed for bierne samt forudsige og forebygge sygdomme og dermed et muligt kollaps blandt bi-populationer.  

”Med datagrundlaget og analyserne kan forskerne på den baggrund, vise vejen for moderne biavlsteknikker. Det kan føre til bedre produktivitet for bierne. Vi kan ikke blot optimere honningproduktionen men også sørge for at biernes bestøvning bidrager til at økosystemernes evne til at yde mere styrkes,” slutter Antoine Lecocq.