Klimaændringerne gør livet svært for agerugler og knoporme – Institut for Plante- og Miljøvidenskab - Københavns Universitet

09. juni 2016

Klimaændringerne gør livet svært for agerugler og knoporme

Skadedyr

Man forbinder sjældent klimaforandringer med noget godt, men nu viser det sig, at et frygtet skadedyr er i tilbagegang på grund af de ændrede vejrforhold. Agerugler og deres afkom, knopormene, bliver færre og færre. Alligevel skal man endelig ikke glæde sig for tidligt, lyder beskeden fra skadedyrsforsker Peter Esbjerg ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

De store knoporme i sidste larvestadie kan udrette stor skade. Foto: Stig F. Nielsen

Agerugler er på tilbagegang. Klimaforandringerne har skabt rod i deres livscyklus således, at bestandene mindskes år for år, og dermed mindskes risikoen for tabt fortjeneste på mange rækkeafgrøder ligeledes. Det fortæller Peter Esbjerg, professor emeritus ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, som har forsket i skadedyrenes biologi i mange år. 

”Klimaforandringerne medfører, at vi får mildere vintre og mere uforudsigelige, kraftige regnskyl. De milde vintre er overraskende nok skadelige for larverne og øger dødeligheden. Regnskyllene kan også gøre det af med mange af dem, da de første larvestadier er meget følsomme overfor våd jord og kulde,” forklarer han, og uddyber:

”Vi estimerer bestanden ud fra antal dyr fanget i feromonfælder, som tiltrækker dyrene. Vi kan se på vores optællinger, at fra 80’erne og frem til i dag er antallet af fangsten i fælderne halveret. Desuden er der sket et skift således, at anden generation af ageruglerne nu er langt større end generationen fra året før, og det betyder, at en større del af dyrene nu dør. Andengenerationslarver kan sjældent nå at færdigudvikle sig, så de kan overvintre. På den måde er den generation spildt. Sandsynligheden for et stort udbrud året efter er derfor mindre.”

Kurverne viser optællinger af agerugler fra 1983 og 2008 på hhv. Samsø og Sjælland. I 2008 var der en væsentligt større forekomst af generation 2-agerugler end i 1983, hvilket er en generel tendens, der betyder, at en større del af populationen går tabt. Generation 2-ageruglerne overlever nemlig ikke vinteren. Graf: Peter Esbjerg

Risikoen er mindre, men stadig til stede
Umiddelbart gode nyheder for alle med bedrifter med rækkeafgrøder. Peter Esbjerg advarer dog mod at hvile på laurbærrene i det henseende. For selvom klimaforandringerne gør, at der gennemsnitligt bliver færre agerugler, så betyder de også, at det bliver sværere at forudsige angrebene.

”Problemet er, at det nye klima betyder, at der er større lokal variation i vejret, som har stor effekt på bestandenes størrelse. Selvom vi kan estimere en lav risiko ét sted, kan der 10 km væk være lokale vejrforhold der gør, at der pludselig kommer et udbrud af knoporme. Derfor er det vigtigt, at den enkelte landmand kontinuerligt oplyser ageruglevarslingen hos SEGES omkring forhold i vejr, jordtype og antal fangede agerugler i de udleverede feromonfælder,” fortæller Peter Esbjerg.

Derfor er risikoen for angreb stadig reelt til stede hvert år, selvom den ikke er lige så stor som før i tiden. Man kan stadig ende med at miste en stor del af sin grøde, hvis man ikke holder ordentligt øje med udviklingen, siger Peter Esbjerg. Han mener, at fordi der i de seneste to årtier er blevet flere år, hvor der slet ingen reel risiko er, så er der for mange landmænd, der efterhånden har mindre interesse for at monitorere forekomsterne og derfor kan risikere at blive mindre omhyggelige.

”Når der ikke bliver meldt fangster ind til SEGES, så har vi lige pludselig balladen i år, hvor forholdene pludselig er perfekte for ageruglerne. Det skete for eksempel i 2013, hvor mange bedrifter igen blev ramt af angreb, selvom ageruglevarslingen også fandtes dengang. Her var der lokale angreb, hvor helt op mod 30 procent af rødderne var ødelagt af knopormene. Man skal huske at benytte varslingen og gøre det rigtigt,” lyder rådet. 

Ageruglens livstadier starter som et æg, der ses øverst til højre. Derfra udvikler den sig i en række larvestadier, som typisk først bevæger sig op i bladene, ned til bladstænglerne for til sidst at angribe selve rødderne. Herefter forpupper de sig i jorden og overvintrer, indtil de dukker op i forsommeren som ageruglens flyvestadie. Det er dem, der fanges i feromonfælderne og giver varsling om de kommende larve-udbrud i det pågældende år. Figur: Peter Esbjerg

Undgå knopormeangreb – hold øje
Da dette års ageruglesæson står for døren, er det derfor tid til at holde lidt ekstra øje med marken. Som Peter Esbjerg forklarer, så er de første livsstadier af ageruglen ikke umiddelbart synlig, men ligger gemt i jorden. Man er derfor nødt til at vente på, at agerugler klækkes, kommer op, og kan fanges i feromonfælder, hvilket typisk sker i juni. Ud fra antallet i fælderne kan man så bedømme, om der er behov for at tage affære.

”Hvis SEGES bedømmer, at der er risiko for et angreb, så kan de økologiske landbrug vande marken, og så bør bestanden blive slået tilbage, da larverne ikke tåler den våde jord. De konventionelle landbrug har det i princippet lidt nemmere i den forbindelse, da de efter en advarsel om udbrud kan se vejret an og håbe på et regnvejr, og ellers køre ud og sprøjte marken,” fortæller Peter Esbjerg. Han minder om, at selvom man har én mark, der ikke har været angrebet, så kan andre tilstødende marker sagtens blive ramt.

”Jeg oplevede lidt af en skrækhistorie for nogle år siden, der kan tjene som eksempel. Det var et konventionelt landbrug, der mistede en stor del af porrerhøsten til knoporme, og det kunne landmanden ikke forstå. Han havde nemlig en mark med gulerødder tæt ved porrermarken, og her havde han ikke haft nogle problemer. Porrermarken var skråt beliggende, soleksponeret og meget grovsandet. Gulerodsmarken var flad og med mindre sandet jord. Knopormene overlever og vokser meget bedre i varm og tør jord, så på gulerodsmarken havde knopormene derfor dårlige forhold, mens de på porrermarken havde en fest med sol, varme og tør jord. Så der blev høsten delvis ødelagt. Det illustrerer lige præcis, at selvom du har én mark der ikke har problemer, så kan det være forskelligt på andre afhængigt af jordtype, hældning og soleksponering. Så det er uhyre vigtigt, at landmændene husker at oplyse, hvis der er forskellige forhold på markerne!”

Knækkede blade er tegnet på, at det er ved at gå galt
Peter Esbjerg opridser en række tips til at forebygge angreb og hvordan man evt. kan se, om marken er angrebet:

”De mest udsatte steder for angreb er meget grovsandet jord med meget solskin - det er nærmeste en invitation til problemer. Der skal man virkelig være opmærksom. Man skal bl.a. huske at fjerne ukrudt tidligt. Vi har set eksempler fra en løgmark, hvor høsten blev ødelagt, fordi knopormene overlevede i de første larvestadier på ukrudtet, og derefter vandrede de skadelige larvestadier sig over i løgene. Hvis knopormene har nået at udvikle sig til de mellemstore larvestadier, begynder de typisk at gnave i det nederste af bladene, og det kan man se som knækkede stilke i for eksempel gulerødder og persillerod,” fortæller han. 

”Så hold øje med, hvornår de første agerugler dukker op i fælderne og meld det ind, så kan vi sige nøjagtig, hvornår tampen brænder, og der er behov for sprøjtning eller vanding,” lyder den endelige besked fra Peter Esbjerg.