26. november 2015

Fem biotekstuderende modtager Novo Scholarships

Scholarships

Det kan være lidt af et pres og en smule stresset at skrive sit speciale på den afsluttende kandidatuddannelse, hvis man samtidig skal tjene penge for at få økonomien til at hænge sammen. Men for fem kandidatstuderende på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet er det blevet en smule mindre stressende, efter de er blevet tildelt Novo Scholarships 2016.

Det er Novo Nordisk og Novozymes, som står bag stipendierne til specialestuderende inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og bioteknologi på danske og sydsvenske universiteter.

I år har 26 specialestuderende fået Novo Scholarships 2016, som er på i alt 1,5 millioner kroner, og fem af de studerende er fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Siden uddelingen af Novo Scholarship begyndte i 1996 har omkring 640 studerende fået en økonomisk håndsrækning, så de kan koncentrere sig om at skrive speciale. De specialestuderende kan opnå et stipendium på op til 84.000 kr. for et år. Efter stipendiets udløb kan de studerende i en ni måneders periode søge støtte til at præsentere deres resultater på internationale konferencer, og de har også mulighed for at formidle deres viden om de naturvidenskabelige fag som Novo Science Ambassadør. 

Herunder er listen over de fem legatmodtagere på Institut for Plante- og Miljøvidenskab  og deres egne korte beskrivelse af, hvad deres specialer går ud på.

Victor Forman
Jeg er som et led i mit Biology–Biotechnology speciale på Institut for Plante- og Miljøvidenskab blevet tildelt et legat på 70.000 kr fra Novo Scholarship Programme 2016, hvilket jeg er meget stolt og taknemmelig over.

Planter er verdensmestre i kemi og producerer et væld af kemiske forbindelser ud fra sollys, CO2 og nærringstoffer. Mange af disse har fundet særligt nytte for os mennesker i blandt andet medicin, kosmetik og fødevarer. Mit specialeprojekt har til formål at undersøge en gruppe vigtige planteenzymer - kaldet cytochrom P450´er - der er direkte involveret i produktionen af mange plantestoffer. Jeg har specielt fokus på deres rolle i produktionen af et medicinsk brugt plantestof kaldet forskolin fra planten Coleus forskohlii og vil i mit projekt forsøge at ændre deres produktionsmønstre mod en mere effektiv produktion af forskolin. Dette vil kunne blive udnyttet i en mere bæredygtig bioteknologisk produktion af forskolin i eksempelvis gær eller andre grønne produktionsorganismer såsom grønalger eller mos.

Niels Christian Sanden
Jeg er stolt og taknemmelig over at have modtaget et legat på 66.500 kr. Mit projekt vil blive udført på grundforskningscenteret PUMPKIN, hvor vi interesserer os for membranpumper af typen P-type ATPaser og deres fysiologiske roller i forskellige organismer.

I planter er protonpumper de vigtigste enzymer i opretholdelsen af den livsnødvendige elektrokemiske gradient over cellemembranen. I mit speciale vil jeg kigge nærmere på et enzym – en såkaldt receptor kinase – der efter at have bundet et peptidhormon på ydersiden af cellen kan regulere aktiviteten af en af disse protonpumper. Jeg er interesseret i at undersøge den aktiverede receptors skæbne, efter den har udført sin funktion. Kan planten genbruge receptorerne og dermed hurtigt være klar til det næste signal samt slippe for at bruge kostbare ressourcer på at lave nye? Fra mennesker og dyr ved vi, at lignende receptorer ofte bliver ført ind i cellen, hvorefter peptidhormonet fjernes og receptoren returneres til membranen på ny.

Mit mål er at bruge forskellige avancerede mikroskopimetoder til at finde ud af, om dette også gælder for denne plantereceptor. I mange sygdomme spiller peptidhormoner afgørende roller, eksempelvis insulin i diabetes. Projektet kan bidrage med ny viden til den generelle forståelse af peptidhormonsignallering, et vigtigt værktøj i design af fremtidige af lægemidler.

Ida Lauritsen
Jeg er kandidatstuderende på uddannelsen Biology-Biotechnology. Jeg har været så utrolig heldig at få tildelt et legat, der vil finansiere mig med 7.000 kr. pr måned under min projektperiode. Dette er jeg meget taknemmelig og beæret over!

I dag bruges levende bakterielle ”cellefabrikker” til produktion af utallige stoffer såsom kemikalier, brændsel eller proteiner, der kan have medicinsk eller miljømæssig værdi. For at kunne bruge disse cellefabrikker er det nødvendigt at udvikle molekylære værktøjer og teknikker, der kan kontrollere biosyntesen af stofferne ved at regulere på enkelte eller flere enzymer. Mit projekt omhandler brugen af en sådan teknologi, der kontrolleret og specifikt kan nedregulere proteinniveauet af enzymer i bakterien E. coli, som ellers ikke ville være mulige at ”knockoute” på traditionel vis. Målet er at udnytte denne teknik til bl.a. at udvikle en E. coli stamme, som kan ophobe høje niveauer af L-Serine, fordi denne aminosyre bruges i fødevare-, medicinal og kosmetikindustrien.

Jeg laver mit projekt i samarbejde med en forskningsgruppe på Center for Biosustainability under DTU, hvor der er gode faciliteter og ekspertise inden for bakterielle cellefabrikker.

Emil Christian Fischer
Surface display i Escherichia coli er det overordnede tema for mit specialeprojekt på Biology-Biotechnology. Det er en bioteknologisk teknik, hvor man koder Escherichia coli bakterier til at producere proteiner på ude overfladen af cellen. Surface display er ofte anvendeligt som screening-teknik, hvis man fx ønsker at ændre på et proteins egenskaber, men ikke ved præcis, hvilket ændring i det kodende DNA, der forårsager den ønskede ændring i proteinet.

En populær indgangsvinkel er derfor at danne et meget stort antal tilfældelige kombinationer af ændringer i det kodende DNA (f.eks. 100 milliarder kombinationer) og efterfølgende bruge en screening-teknik som surface display til at finde frem til den helt rigtige kombination. Det ville man f.eks. kunne bruge i udvikling af monoklonale antistoffer, som er en af bedst sælgende typer af medicin i dag.

Mit projekt handler om at løse nogle af de problemer, der gør surface display i E. coli bakterier svært. Vi vil forsøge at tilpasse det maskineri, som bakterierne selv har til at flytte deres egne proteiner ud på overfladen af cellen således, at det bliver bedre til at flytte nye/andre proteiner der ud. Til det formål har vi designet en række forsøg, hvor vi bl.a. forsøger at skabe evolution i laboratoriet således, at bakterierne selv udvikler sig til at blive bedre til surface display.

Jeg er glad og stolt over, at mit specialeprojekt er blevet optaget i Novo Scholarship Programme 2016.

Simon Matthé Erstad
Jeg er kandidatstuderende på uddannelsen Biology-Biotechnology. Jeg er blevet bevilliget 7.000 kr. om måneden, hvilket betyder, at jeg kan fokusere på mit speciale - uden at skulle arbejde ved siden af.

Mit specialeprojekt laves i samarbejde med Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU. Mit speciale handler om modulering af fotosyntetiske cyanobakterier med henblik på, at producere medicin og biobrændsel på en bæredygtig og rentabel måde. Eftersom disse fotosyntetiske mikroorganismer benytter sig af sollys, vand og drivhusgassen CO2 til at vokse (og producere f.eks. medicin eller biobrændsel), undgår man mange af de negative effekter ved nutidens produktionsmetoder og sikrer dermed en ren, grøn, innovativ og bæredygtig produktionsmetode til gavn for mennesker og samfundet. Disse cyanobakterier kan potentielt benyttes som levende mikrobielle ”cellefabrikker” til produktion af bioaktive stoffer i fremtiden.