29. november 2013

Engelske penge til at bekæmpe svampe hos planter og mennesker

Svampe

Selv om svampe er små, kan de forårsage store ødelæggelser, når de angriber planter og mennesker. Ikke mindre end 40 procent af alle planter til foder og menneske-føde bliver årligt angrebet af svampe. Værst står det til i de tropiske områder med store tab af penge og udbytte til følge. Og for os mennesker er svampesygdomme lige fra hårbund til tånegl også et problem. Især hvis ens immunsystem er svækket i forvejen. Derfor er svampeforskning yderst vigtigt og godt i tråd med regeringsudspillet INNO+, som går ud på at løse store samfundsmæssige opgaver med at skaffe føde og foder i tilstrækkelige mængder - såvel på nationalt som globalt plan.

Denne problematik er en væsentlig årsag til, at den britiske velgørenheds- og milliardfond Wellcome Trust har givet et lån på 32 mio. kr. til det danske firma Pcovery, som beskæftiger sig med at udvikle en ny klasse af svampemidler til alvorlige systemiske svampeinfektioner - på såvel planter som mennesker. Firmaet blev stiftet i 2009 af bl.a. medarbejdere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som forsker i svampeangreb.

Det er et kæmpeproblem med planter, der bliver angrebet af svampe på verdensplan. Derfor er det vigtigt at forske og finde løsninger på problemet. Fx i forbindelse med det stigende behov for at brødføde en stadig voksende befolkning på kloden.

Angreb det rette sted

Centralt for at udvikle medicin og produkter mod svampeangreb er, at pint-pointe medicinen og rette angrebet mod svampenes såkaldte proton-pumpe - fremfor at skyde med spredehagl og risikere at ødelægge andre celle-dele i menneskekroppen eller i planten.

Svampenes protonpumpe fungerer på samme måde som fx den menneskelige krops natrium-kalium-pumpe. Pumpen er et enzym, der findes i cellemembranen i menneskekroppens celler, og regulerer cellernes balance af natrium og kalium i dem selv og udstødning til resten af kroppen, så den ikke bliver overdoseret med for store doser og dermed skaber ubalance.  

Naturens forsvarsværker

Professor Michael Broberg Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, som sidder i firmaets Pcoverys Advisory Board og var med til at skyde firmaet i gang i 2009, arbejder med de samme problematikker på Københavns Universitet inden for plantebeskyttelse, støttet med penge fra bl.a. Det Strategiske Forskningsråd, der hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Palmgren siger:
- KU og Pcovery supplerer hinanden godt, hvad angår forskning og udvikling af produkter mod svampe. Pcovery forsøger sig med en kemisk løsning på problemerne, mens mit team forsker i at finde ”naturens egne forsvarsværker” mod en ubalance og dermed et svampeangreb på planter. At Pcovery har fået så mange penge til sin forskning og udvikling af produkter fortæller om problemets størrelse og fondens tro på, at firmaet og den danske forskning er på rette spor, understreger Michael Palmgren.

Dansk nobelpris

Danmark har en høj stjerne på den internationale forskningshimmel, hvad angår kroppens naturlige pumper og deres funktioner. Den nu 95-årige danske fysiolog Jens Christian Skou offentliggjorde i 1957 sin første artikel om natrium-kalium-pumpen og dens funktioner i kroppen. 40 år senere modtog han Nobelprisen i Kemi for sin opdagelse.