Årets Danske Forskningsresultat 2012: Lige til at spise – Institut for Plante- og Miljøvidenskab - Københavns Universitet

05. december 2012

Årets Danske Forskningsresultat 2012: Lige til at spise

ANERKENDELSE

Sidst på sommeren i år bragte de danske medier nyheden om en ny bioteknologisk metode, der gør det muligt at fjerne giftige stoffer fra plantefrø. Teknologien, der kan anvendes til at lave nærende dyrefoder af restproduktet efter produktion af rapsolie, er udviklet af forskere fra Københavns Universitet. I dag har forskerne på KU fået en flot anerkendelse for deres indsats: Videnskab.dk har i samarbejde med sine læsere kåret opdagelsen til Årets Danske Forskningsresultat 2012.

Barbara Halkier og Hussam Nour-Eldin i
laboratoriet. Foto: Stefan Kristensen

”Jeg er utrolig glad for prisen. Jeg ser den som en kæmpe anerkendelse af betydningen af vores forskningsindsats. Den viser, at folk synes, det er spændende, at det er lykkedes os at fjerne giftstoffer fra planters frø, så vi bl.a. kan bidrage til, at landbruget bliver langt mere  bæredygtigt end i dag,” siger professor Barbara Halkier, centerleder på Center for dynamiske molekylære interaktioner (DynaMo) på Københavns Universitet om tildelingen af prisen.

Barbara Halkier står i spidsen for den forskergruppe, der har udviklet den nye teknologi. Resultatet fremkom, mens gruppen forskede i, hvordan planter er i stand til at optimere deres forsvar. Undervejs fandt  de ud af, at ved at fjerne bestemte transportproteiner fra en plante, kan man blokere for at uønskede stoffer når frem til de spiselige dele af planten.  Altså en uventet og værdifuld sidegevinst med store samfundsmæssige gevinster.

Ændret holdning til bioteknologi

Det er en opdagelse, der har stor praktisk anvendelse, og derfor har den vakt genlyd og opmærksomhed. Ikke blot i forskerkredse, men også i virksomheder med kommercielle interesser og blandt landmænd. En af verdens førende biotekvirksomheder, nemlig Bayer Crop Science,  er således gået i  samarbejde med Københavns Universitet omkring  opdagelsen. Et rigtig godt eksempel på forsknings- og laboratoriearbejde, der kan anvendes i en større industriel sammenhæng.

Fra drivhuset på Institut for Plante- og
Miljøvidenskab. Foto: Stefan Kristensen

”Det, at vi har vundet prisen, viser, at viden om bioteknologi er blevet langt mere nuanceret og forståelig blandt almindelige mennesker ude i samfundet. Befolkningen, og måske især den unge generation, kan se, at plantebioteknologi handler om så meget andet og mere , end om man er for eller imod GMO, ” fortæller Barbara Halkier begejstret.

Barbara Halkier tilføjer: ”Jeg håber, at prisen ydermere tjener til at øge folks bevidsthed om, at plantebioteknologi er en vigtig del af løsningen på de globale udfordringer, som menneskeheden står over for med hensyn til at skaffe tilstrækkeligt med føde, foder og energi fremover.”

Nysgerrighed betaler sig

Siden gåsemad, som den første plante, fik sit genom (arvemassen) sekventeret i år 2000, er planteforskerne blevet meget klogere på geners funktioner i planter. Og på hvordan de kan bruge den viden til målrettet at udnytte planters enestående evner til at kunne lave fotosyntese og fremstille komplicerede kemiske forbindelser.

”Selvom min forskning først og fremmest er drevet af nysgerrighed og ønsket om at afdække ny viden om biologiske processer på molekylært niveau i planter, glæder det mig, hver gang de resultater, vi har opnået, også kan bruges til noget nyttigt,” fortæller Barbara Halkier.

Foto: Stefan Kristensen

Og netop den opdagelse, der er blevet kåret som årets danske forskningsresultat har et stort potentiale for samfundet og er et fint eksempel på, at de lange seje træk, som grundforskning er, kan føre til nye opdagelser, som er til gavn for samfundet.

Hædrende omtaler

Prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2012 overrækkes i dag, onsdag den 5. december kl. 15-17 ved et arrangement på Syddansk Universitet, SDU.

Udover prisen til det vindende forskerhold fra Københavns Universitet får andre af kandidaterne i opløbet ’hædrende omtale’ .

Lars Peter Nielsen fra Aarhus Universitet, AU, hædres for at have opdaget bakterier, der fungerer som levende elektriske kabler på havbunden. Jeppe Seidelin Dam fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, modtager hædrende omtale for at have opfundet et kamera, der kan tage billeder af kemiske stoffer og være med til at diagnosticere sygdomme, måle forurening og analysere fødevarer.

Læs mere

Læs mere om Årets Danske Forskningsresultat 2012 på videnskab.dk
Læs mere om Barbara Halkier og hendes grundforskningscenter DynaMo