Zink giver mere resistens end antibiotika – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Zink giver mere resist...

31. marts 2017

Zink giver mere resistens end antibiotika

Antiobiotikaresistens

Ny forskning peger på, at zink er en dårlig afløser for tetracyklin i landbruget, fordi zink kan være endnu værre end antibiotika, når det kommer til spredning af antibiotikaresistens.

Zink udledes i jorden, når gylle fra svin kommer på marken. (Foto: Pexels)

Tungmetallet zink er en ringe erstatning for antibiotikummet tetracyklin, hvis landbruget skal begrænse spredningen af antibiotikaresistente bakterier.

Metaller som zink og kobber udgør en større risiko end tetracykliner i forhold til at sprede antibiotika resistens i jordmiljøet, det viser et nyt ph d. projekt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Tungmetaller som zink og kobber bliver ofte brugt som erstatning for antibiotika til smågrise, bl.a. med det formål at nedbringe forbruget af antibiotika og dermed begrænse udviklingen af antibiotikaresistente bakterier.

Problemet er imidlertid, at zink og kobber forbliver i grisenes afføring, og når det ender på marken som gylle, sætter det gang i udviklingen af zink- og kobber-resistente jordbakterier. At zink kan forårsage resistens er velkendt, men ifølge forskerne bag projektet, viser det sig nu, at metaller - i endnu højere grad end antibiotika - kan forårsage spredning af bakterier, der er antibiotikaresistente.

”Vores forskning viser, at selv realistiske koncentrationer af kobber og zink i jordmiljøet kan forårsager spredning af tetracyklinresistens, mens det ikke er tilfældet for tetracykliner. Det er fordi, at antibiotika nedbrydes eller inaktiveres i jordmiljøet, mens metaller som kobber og zink forbliver biologisk tilgængelige” siger lektor i mikrobiologi Kristian Koefoed Brandt.

Metaller i miljøet kan true vores evne til at behandle bakterieinfektioner

Ifølge Kristian Koefoed Brandt udgør spredning af antibiotikaresistente bakterier i miljøet en øget risiko for, at antibiotikaresistens kan overføres til de bakterier, der gør os syge, og han efterlyser derfor et øget fokus på, hvordan metaller påvirker antibiotikaresistens.

Kristian Koefoed Brandt påpeger, at problemerne med tungmetaller i landbrugsproduktionen hovedsageligt skyldes svinegylle, der er den vigtigste kilde til miljøudledning af kobber og formentlig også zink i Danmark. Svinene får både medicinsk zink og zink gennem foder.

Landbruget skal en tredje vej for at reducere resistens

Zinks evne til at forårsage antibiotikaresistens er imidlertid ikke nogen god grund til at genindføre antibiotika, mener Kristian Koefoed Brandt:

”Vi skal en helt tredje vej, hvis vi skal komme resistensen til livs. Forskningen underbygger sådan set bare den antagelse, at zink ikke bør være en erstatning for antibiotika i landbruget. Vi skal langt hellere bruge kræfterne på at finde helt nye løsninger, som gør det overflødigt for landbruget at anvende antibiotika eller høje doser af metaller til bekæmpelse af diarré i smågrise,” siger han.