Ny forskning spår lys fremtid for biologisk bekæmpelse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Ny forskning spår lys ...

18. juli 2017

Ny forskning spår lys fremtid for biologisk bekæmpelse

Skadedyr

Biologisk bekæmpelse er et lovende alternativ til pesticider, og forskningen kommer tættere på at forstå, hvordan forskellige former for biologisk bekæmpelse kan spille sammen. Senest i forhold til, hvordan en effektiv insektdræbende svamp påvirker naturlige og kommercielle nytteinsekter.

Bladlusene suger løs af plantens safter intetanende om, at de måske bliver rovgalmyggelarvens næste bytte. Rovgalmyggen er ufarlig for mennesker, men dens larver er dødbringende for bladlusen. Foto: Pixabay.com


Artiklen er bragt i Agro, juli, 2017.

Svampe, vira og bakterier kan alle bruges i mikrobiologisk bekæmpelse, og er alle gode våben i kampen mod skadedyr. Landmanden kan bruge fx svampesporer til at bekæmpe bladlus eller frugtavleren vira til at inficere æbleviklerlarver.

Og i takt med, at markedet og interessen for mikrobiologisk bekæmpelse vokser, kommer nye spørgsmål op til overfladen – hvordan påvirker indsatser med mikrobiologisk bekæmpelse andre effektive former for biologisk bekæmpelse? Vil mikrobiologisk bekæmpelse f.eks. samarbejde med eller modarbejde nytteinsekter som rovinsekter og snyltehvepse?

For på trods af, at mikrobiologiske midler har mange fordele, er der stadig meget, vi ikke ved om biologisk bekæmpelse af skadedyr, og de forskellige midlers effekt på nytteinsekter. Den viden er vigtig, fordi mikrobiologisk bekæmpelse netop ikke skal have negative konsekvenser for de andre naturlige mekanismer, der beskytter afgrøderne. Sådan fortæller lektor Lene Sigsgaard, der har beskæftiget sig med mange typer af biologisk bekæmpelse siden 90’erne.

Hun vejleder et ph.d.-projekt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU, der netop er kommet i mål med de første resultater for et studie, der skal kortlægge, hvordan landmanden bedst bruger de forskellige typer mikrobiologisk bekæmpelse i samspil med andre former for biologisk bekæmpelse.

Og der er godt nyt, lyder det fra ph.d.-studerende bag de seneste forsøg, Ana Gorete Campos de Azevedo, der har testet svampen Metarhizium brunneums effekt på den nyttige bladlusgalmyg.

”Der har været bekymring for, at mikrobiologisk bekæmpelse af skadedyr med den svamp har en negativ effekt på de naturlige fjender, vi også bruger i biologisk bekæmpelse. Det er vigtigt at finde ud af, om vi kan sætte ind med svampen i kombination med for eksempel rovgalmyggen, for de har begge et stort potentiale for at bekæmpe skadedyr i dansk planteavl,” siger hun og konkluderer:

”Vi fandt ud af, at det overordnet godt kan lade sig gøre at bruge begge former for biologisk bekæmpelse sammen.”

Over- og underjordisk bekæmpelse

Den insektdræbende Metarhizium svamp bliver spredt i jorden på marker eller i væksthuse, hvor den angriber majsrodbiller samt en række andre skadedyr, der lever i jorden.

Ana de Azevedo, undersøger majsplanten for bladlus. Foto: Ana de Azevedo.

I Ana Gorete Campos de Azevedos studie testede hun, om svampebehandlingen af jord og majsplante ville gøre det af med rovgalmyggen.

Rovgalmyggen er nemlig et vigtigt nyttedyr, fordi dens larver spiser den udbredte plageånd bladlusen, der som bekendt giver store problemer i landbruget.

Hun fandt ud af, at svampen og rovgalmyggen har hver deres styrkeområde Svampen har kun ringe effekt på bladlusene, mens rovgalmyggens larver i stand til næsten at udrydde dem. Til gengæld løser svampen et andet stort problem for majsplanten, nemlig majsrodsbillen.

Det betyder, at man kan kombinere brugen af svampen og rovgalmyggen, hvis der er problemer med både bladlus og den jordlevende majsrodbille samtidig. Resultatet er lovende for den fremtidige brug af mikrobiologisk bekæmpelse.

Særligt at teste i jorden

Det særlige ved Ana Gorete Campos de Azevedos studie er, at hun har testet, hvorvidt mikrobiologisk bekæmpelse i jorden – mere specifikt med svampen Metarhizium - kan have en negativ effekt på rovgalmyggen på et tidspunkt igennem hele rovgalmyggens livscyklus. Når den gode rovgalmyg er på puppestadie, ligger den nemlig i jorden – lige op ad svampen.

Interaktioner som disse kan have stor betydning for, om et samspil mellem biologiske bekæmpelsesorganismer og nytteinsekter i omgivelserne kan lade sig gøre.

Selv om denne svamp er generalist og egentlig kan inficere mange slags insekter var der dog kun lille effekt på rovgalmyggen.

Mikrobiologisk bekæmpelse på hjemmebane

Den stigende interesse og forskning inden for mikrobiologisk bekæmpelse sker på baggrund af en søgen efter andre former for skadedyrsbekæmpelse, pga. risikoen for pesticidresistens og udvidelsen af de økologiske landbrugsarealer. 

Her kan mikrobiologisk bekæmpelse være alternativ til brugen af pesticider, og når det gælder skadedyr i jorden er mikrobiologisk bekæmpelse meget relevant, mener Lene Sigsgaard, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab:

”Over 70 pct. af vores skadedyr opholder sig i jorden i et af deres livsstadier, og for at bekæmpe det livsstadie er mikrobiologisk bekæmpelse ofte den bedste måde. Der er allerede flere mikrobiologiske midler i brug i Danmark og i hele EU går udviklingen nu stærkt.

De små skridt i forskningen inden for bekæmpelse er vigtige for at forstå, hvordan vi kan bruge mikrobiologisk bekæmpelse sammen med nyttedyr, og Lene Sigsgaard mener, at resultaterne brolægger vejen for en ny måde at tænke og praktisere bekæmpelse på.

Større projekt driver forskning

Forsøgene med svampen og rovgalmyggen er en del af det større projekt INBIOSOIL, der er finansieret af EU. Formålet med INBIOSOIL er at sætte fokus på, hvordan biologisk bekæmpelse kan bruges mod jordlevende skadedyr i blandt andet kartofler og majs.

Næste skridt i hendes forskning er at undersøge mere detaljeret, hvilke af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidlers angrebsmekanismer, der evt. kan påvirke rovgalmyggen. Forskningen kan dermed give større indsigt i, hvilke generelle mekanismer, som har indflydelse på samspillet mellem mikrobiologisk bekæmpelse og nytteinsekter.

ANDRE NYHEDER FRA INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB