Genforskning gør kål på resistente skadedyr – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Genforskning gør kål p...

24. marts 2017

Genforskning gør kål på resistente skadedyr

Biopesticider

Vinterkarsen bliver ikke som andre kålplanter ædt af kålmøl. Nu har genforskere lykkedes med at kortlægge plantens DNA, og de nye resultater giver en basal forståelse af planternes naturlige forsvar mod insekter, som på sigt kan udnyttes som alternativ til eksisterende pesticider.

Af Natasja Lykke Corfixen

Vinterkarse i fuldt flor. Foto: Thure Pavlo Hauser.





Kålmøllets larver er specialister i at fortære raps, kål og andre planter i korsblomstfamilien, og det giver nedsat udbytte i produktionen. Men den snedige vinterkarse har formået at undgå kålmøllet.

Det skyldes vinterkarsens forsvarssystem, der er baseret på saponiner, en form for sæbestoffer, som forgifter møllarverne tidsnok til, at vinterkarsen ikke bliver fortæret. Forsvarsstofferne forgifter derudover flere andre skadedyr som fx snegle.

”Det er et hel centralt spørgsmål i forståelsen af planter, hvordan de har fået deres evne til at forsvare sig mod skadedyr. Vi undersøger derfor, hvordan disse evner opstår, da planterne uden den ene eller anden form for forsvar ville være blevet spist og forgå,” forklarer professor Søren Bak, som er medforfatter på det nye studie.

Kålmøllet (Plutella xylostella) er en af landbrugets store fjender. Foto: Thure Pavlo Hauser.

Ved at sekventere og sammenligne genomet af to forskellige varianter af vinterkarse har forskerne fra Aarhus og Københavns Universitet kortlagt gener, som koder for saponiner, der gør planten særlig modstandsdygtig over for skadedyr. Grundlæggende forskelle i de to plantevarianters gener gør den ene vinterkarse harmløs overfor kålmøllet, imens den anden er i stand til at forsvare sig mod møllene.

Disse forskelle blev brugt til at sammenligne de to planters genomer og derved kortlægge de gener, som er afgørende for den biokemiske variation i plantens forsvarsstoffer, de giftige saponiner samt glukosinolater, de sennepsolier, som bl.a. kålmøl og snegle har udviklet resistens overfor.  

De naturlige biopesticider kan bruges i kampen mod resistens


Mange års kamp mod kålmøllet har resulteret i, at skadedyret har udviklet resistens over for mange af landbrugets konventionelle pesticider. Resultaterne fra det nye studie udvider forståelsen af de genetiske og biokemiske mekanismer, som er grundlæggende for plantens naturlige forsvar.

På sigt kan forståelsen bidrage til yderligere brug af biopesticider i landbruget, som bl.a. kan ske ved forædling af modstandsdygtige afgrøder samt ved at bruge vinterkarsen som fangafgrøde eller ved at sprøjte med ekstrakter fra den.

”Skadedyr udvikler konstant resistens overfor de bekæmpelsesmidler, vi benytter. Derfor er det vores håb, at vores nye viden kan bruges til at designe plantebaserede pesticider og benytte dem i forskellige kombinationer for at mindske udvikling af resistens,” fortæller Pernille Østerbye Erthmann, som er medforfatter på studiet.