Forskere: Med CRISPR kan vi accelerere domesticeringen af nye afgrøder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Forskere: Med CRISPR k...

17. marts 2017

Forskere: Med CRISPR kan vi accelerere domesticeringen af nye afgrøder

BIODIVERSITET

3 afgrøder dominerer verdens landbrug, men der er brug for langt mere biodiversitet. Dansk forskerhold foreslår, at genredigering kan gøre betydeligt flere planter egnede til landbrug.

Genredigeringsteknikken CRISPR kan bidrage til mere biodiversitet i det globale landbrug, der er domineret af få afgrøder. (Foto: Pexels)

Ud af de mere end 300.000 plantearter, der eksisterer, er det kun tre arter – ris, hvede og majs – der udgør størstedelen af den plantemasse, som mennesker indtager. Det skyldes delvist landbrugets udvikling gennem historien, hvor mutationer gjorde netop de tre afgrøder lette at høste.

Men med CRISPR-teknologi, behøver mennesket ikke vente på, at naturen domesticerer planterne, foreslår forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. I en artikel i tidsskriftet Trends In Plant Science, beskriver forskerne, hvordan genredigering kan gøre fx vilde bælgplanter og flerårige græsser, som er både bæredygtige og nærende, mere egnede til landbruget.

”I teorien kan du nu tage de træk, der er blevet selekteret for gennem over tusindvis af års domesticering - såsom reduceret bitterhed og høstbarhed – og så fremkalde de mutationer i planter, der aldrig har været kultiveret,” siger seniorforfatter til artiklen Michael Palmgren, der også er leder af den interdisciplinære tænketank ”Plants for a Changing World” på Københavns Universitet.

Alle de planter vi spiser i dag er mutanter

Videnskaben har allerede haft succes med at accelerere domesticeringen af afgrøder med andre og mindre præcise genredigeringsmetoder.

For eksempel har forskere anvendt kemisk mutagenese til at fremkalde tilfældige mutationer i en australsk vild slægtning til domesticeret ris, for at planten bedre kan holde fast på risene, efter de er blevet modne. Og i almindelig pengeurt, en hyppig ukrudtsplante på marker, har forskere, (med RNA interferens,) slukket gener, der var involveret i fedtsyresyntesen, hvilket resulterede i, at pengeurten fik en bedre frøolie af højre kvalitet.

”Alle de planter, vi spiser i dag er mutanter. Men de afgrøder vi har nu, blev udvalgt over mange tusinde år, og deres mutationer skete ved et tilfælde,” siger Michael Palmgren.

”Med genredigering, kan vi skabe ”biologisk inspirerede organismer”, idet vi ikke vil forbedre naturen, vi vil lære af, hvad naturen har skabt.”

CRISPR kan afhjælpe landbrugsrelateret miljøstress

Genredigeringsmetoden CRISPR har også potentiale til at lette på nogle af de problemer, der er forbundet med det industrielle landbrugs indvirkning på miljøet.

For eksempel er overskydende nitrogen fra gødning en velkendt forureningskilde for miljøet. Imidlertid kan vilde bælgfrugter, i symbiose med bakterier, gøre den nitrogen der er tilgængelig i atmosfæren til plantegødning.

”Hvorfor prøver vi ikke at domesticere flere af disse planter?” spørger Michael Palmgren.

Accelereret domesticering kan give etiske udfordringer

Når forskerne fremskynder domesticering af afgrøder med CRISPR, kan det afføde en række etiske, økonomiske og juridiske udfordringer, vurderer Michael Palmgren og forskerholdet i artiklen.

Han foreslår dog, at den offentlige holdning til CRISPR-metoden kan afvige fra andre genredigeringsmetoder, idet CRISPR-metoden ikke betyder, at man tager gener fra en anden organisme, men snarere sletter eksisterende gener.