Æbleslægtsforskere finder overraskende stamtræ – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Æbleslægtsforskere fin...

01. februar 2017

Æbleslægtsforskere finder overraskende stamtræ

Slægtsforskning

Der er ikke meget dansk over de kendte og elskede danske æblers stamtræ, som vi ellers før har antaget. Selvom sorterne er opstået i Danmark, er mange af dem børn af æblesorter fra andre europæiske lande, viser ny genforskning.

Af Natasja Lykke Corfixen

Udpluk af det fundne æblestamtræ. Grafik: Bjarne Larsen og Natasja Lykke Corfixen.

Ingrid Marie æblet kan vel siges at være et af Danmarks nationalklenodier. Mange danskere kender æblet fra forældrenes eller bedsteforældrenes baghave, de husker smagen og duften, og de forbinder det med en rigtig god gammeldags dansk frugt. På trods af mange kendte æblesorters gamle danske navne, viser ny slægtsforskning, at de danske frugters stamforældre krydsede landegrænser før de nåede til de danske haver.

Æbleslægtskabsforskningen har været en del af et netop afsluttet ph.d.-projekt og har involveret en række forskere ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Ved hjælp af DNA-analyse af over 500 æbler heraf 300 danske har holdet kortlagt den genetiske diversitet og oprindelse.  Forskningsresultaterne bragte mange overraskelser med sig. 

”Da vi begyndte at få de første resultater i hus fra DNA-analyserne, skulle vi lige tjekke, at vores resultater stemte overens med tidligere svenske resultater, men det gjorde de ikke,” fortæller ph.d.-studerende Bjarne Larsen, som er leder af forskningen og fortsætter:

”Det skyldes, at forskningen i løbet af de sidste ti år har udviklet langt bedre DNA-teknikker, der nu kan give os mere præcise genetiske analyser.

Imens engelske sorter bredte sig var de danske infertile
Æblesorten Ingrid Marie, der opstod i en skolehave på Fyn, viste sig at være afkom af de to engelske æblesorter Cox’s Orange og Cox’s Pomona. De engelske sorter var populære i slutningen af 1800-tallet, og spredte sig derfor til de danske haver.

DNA-analyserne af det elskede danske nationalæble, Gråsten, bragte også overraskelser med sig. Da æblet er anslået som én af de ældste sorter herhjemme, var der store forventninger til, at sorten måtte være forfader til andre danske sorter.

”Efter grundig granskning af vores DNA-analyser har vi ikke kunne finde et eneste afkom af Gråsten blandt de danske sorter. Når man tænker sig om, er der dog en forklaring, idet Gråsten er en såkaldt triploid æblesort, som bærer tre sæt kromosomer, og derfor ikke selv er i stand til at danne afkom modsat mange andre æblesorter, der bærer to sæt kromosomer og derved er fertile,” forklarer Bjarne Larsen.

Historisk navneforvirring førte til mange sorter
En række andre danske sorter viste sig blot at være kloner med flere forskellige navne, og dermed var de helt ens i både genetik, udseende og smag.

Dette gælder for eksempel Høje Taastrupæblet, der viste sig at være præcis det samme som den velkendte sort Rød Ananas. Ligesom det gamle lollandske æble, Hillested æblet, der var genetisk det samme som Hillerslev æblet, hvor det sidstnævnte navn formenligt opstod på grund af en skrivefejl.

”Forvirringen er for eksempel sket, når der har stået et gammelt æbletræ i en have og ingen længere huskede, hvor træet stammede fra. Derefter har man givet æbletræet et nyt navn og opkaldt det efter landsbyen, bedstemoderen eller datteren i huset,” siger Bjarne Larsen.

Den gode smag skal lokaliseres
Resultaterne fra den genetiske forskning kan undertiden bruges til meget mere end at kortlægge æblesorternes oprindelse. Forskernes er ifølge Bjarne Larsen i gang med at undersøge, hvilke gener, som er ansvarlige for de danske æblers fremragende smag.

Ved hjælp af den samme teknik, som bruges til lokalisering af gener, som er tæt knyttede til arvelige sygdomme hos mennesker, vil forskerne knytte velsmag til enkelte DNA-markører blandt flere tusind. Denne viden skal gøre det lettere at udnytte de gode smagsegenskaber fra de gamle sorter til at fremavle nye velsmagende sorter.