Landbrugspakkens kvælstofudledning kan nedbringes med nyt værktøj – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Landbrugspakkens kvæls...

21. juni 2016

Landbrugspakkens kvælstofudledning kan nedbringes med nyt værktøj

Kvælstof

Kvælstofudledningen fra markerne kan sandsynligvis nedbringes ved hjælp af en nyudviklet indikator for kvælstofudnyttelse til gavn for både miljøet, samfundet og landbrugets økonomi. Professor Lars Stoumann Jensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har siddet med i EU’s Nitrogen Expert Panel, som står bag.

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

Gennem det seneste halve år har landbrugets kvælstofforbrug og udledning været et af de helt ’hotte’ diskussionsemner og politiske konfliktområder på grund af regeringens Landbrugspakke, der ændrede på miljøreguleringen af landbrugets kvælstofanvendelse. Men de potentielle udfordringer kan nu imødegås med et nyt værktøj, kaldet NUE-indikatoren, lavet af EU’s Nitrogen Expert Panel. Sådan lyder det fra professor Lars Stoumann Jensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som er medlem af panelet.

”Når man med Landbrugspakken har givet landmændene lov til at gøde mere, er der stadig en stor udfordring i at få reduceret kvælstofudledningen til vandmiljøet til det niveau, som EU’s Vandrammedirektiv kræver. Jeg mener i den sammenhæng, at NUE-indikatoren kan anvendes som et værktøj på den enkelte bedrift - en form for barometer for kvælstofudnyttelsen,” siger Lars Stoumann Jensen og forklarer:

”NUE står får ’Nitrogen Use Efficiency’ eller kvælstofudnyttelseseffektivitet, og dækker i virkeligheden over tre forskellige indikatorer, der kan afdække, hvor effektivt det anvendte kvælstof i vores fødevareproduktion udnyttes, hvor meget der ender i selve produktet, og hvor meget der potentielt kan tabes til miljøet.”

Han uddyber, at dette kan have afgørende betydning for, om landmændene finder det umagen værd at nedbringe kvælstofudledningen.

”Er NUE-indikatoren for en bedrift tilstrækkelig høj og tabet til miljøet kan dokumenteres at være lavt, så bør landmanden kunne få lov til at gøde med mere kvælstof. Omvendt må der begrænsninger på kvælstofudbringningen, hvis NUE er for lav. I forhold til den nuværende regulering, er det den store fordel ved indikatoren: at landmanden også har et økonomisk incitament til, at bedriftens NUE bliver høj. Det øger hans udbytte, og dermed øges sandsynligheden for, at den målrettede regulering virker.”

Lettere at lave målrette regulering
NUE-indikatoren kan blive til gavn for hele produktionskæden for vore fødevarer, forklarer Lars Stoumann Jensen yderligere.

”Indikatoren bestemmer kvælstofeffektiviteten sådan, at den bliver direkte sammenlignelig mellem landbrugsbedrifter af den samme type, f.eks. planteavlsbrug eller kvægbrug. Det gør det nemmere for myndighederne at lave målrettede og effektive reguleringer på området. Fødevareindustrien kan også få gavn af NUE, fordi det giver en mulighed for at fremhæve sine produkter som kvælstof-effektive, ligesom man f.eks. kan fremhæve dem i forhold til deres klimavenlighed.”

Næste skridt i arbejdet med kvælstofeffektiviteten bliver ifølge Lars Stoumann Jensen, at kvælstofpanelet skal finde frem til de grænseværdier for NUE-indikatoren, der skal afgøre, om kvælstofudnyttelsen er god nok på de forskellige bedriftstyper, samt hvilke virkemidler der evt. kan forbedre den. Desuden vil de udvide konceptet til at omfatte hele fødevarekæden, så den også kan omfatte kvælstofudnyttelsen og -tab i forarbejdningsvirksomheder, markedsdistribution og helt ud til forbrugeren.

Landbruget efterspørger samarbejde omkring NUE
Udover at kunne forbedre miljøet ved at nedsætte kvælstofforbruget, kan NUE-indikatoren betyde besparelser for landmændene og mulighed for at demonstrere over for politikere og offentlighed, at deres landbrug er effektive. NUE-indikatoren blev derfor 24. maj præsenteret af Lars Stoumann Jensen på en workshop om kvælstofanvendelse arrangeret af landbruget nationale rådgivningscenter, SEGES, hvor der var stor interesse for konceptet.

Chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen fra Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med offentliggørelsen af NUE-modellen efterspurgt et samarbejde med Lars Stoumann Jensen og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet for at finde ud af, hvordan den enkelte landmand konkret kan bruge værktøjet til at optimere produktionen af afgrøder. 

”Det betyder meget for os og vores medlemmer, at både økonomi og miljø nu kan komme til at gå op i en højere enhed ude på markerne. I forvejen er danske landbrug ret kvælstofeffektive i forhold til andre europæiske lande, og NUE-indikatoren gør det muligt at dokumentere det sort på hvidt over for både forbrugere og politikere,” siger Nikolaj Ludvigsen.