Professorer i The Lancet: Vi har brug for en analyse af klimaforandringernes konsekvenser efter 2050 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Professorer i The Lanc...

03. marts 2016

Professorer i The Lancet: Vi har brug for en analyse af klimaforandringernes konsekvenser efter 2050

Klimaforandringer

Hvad hvis der er god grund til at tro, at de største risici ved klimaforandringer ligger efter 2050? Dette spørgsmål stilles i en kommentar i det medicinske tidsskrift The Lancet af professor Alistair Woodward, der leder Epidemiologi og biostatistik på Auckland Universitet i New Zealand, og professor John R. Porter fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

I en videnskabelig artikel publiceret i The Lancet præsenterer Springmann og kolleger de hidtil mest omfattende prognoser for klimaændringernes effekt på fødevarer og sundhed for 155 regioner i år 2050. Overskriften er, at klimaændringerne vil bremse udviklingen ved at skære en tredjedel af den forventede forbedring i fødevaretilgængeligheden, og at disse ændringer vil være forbundet med omkring 529.000 yderligere dødsfald i 2050.

Men professorerne Alistair Woodward og John R. Porter pointerer i deres kommentar til artiklen, der også er publiceret i The Lancet:

Professor John R. Porter fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

”Fremskrivninger af klimarelaterede effekter er usikre som følge af variationer i emissionsveje, klimareaktioner på øgede koncentrationer af drivhusgasser, effekter på natursystemer samt befolkningsgruppers følsomhed overfor miljøændringer. Disse usikkerheder betyder, at jo længere modeller bliver kørt ud i fremtiden, des mindre korrekte eller præcise er outputtet. Derfor fokuserer mange estimater af klimaændringer, herunder denne af Springmann og kolleger, på de næste få årtier. Men hvad hvis der er god grund til at tro, de største risici ligger længere fremme end 2050?”

Worst-case analyser
De to professorer giver desuden nogle eksempler på ekstreme, men ikke usandsynlige, effekter på fødevareproduktionen efter 2050. Moderat-til-hårdt-intenst arbejde udendørs, som er nødvendig i landbruget, vil mere sandsynligt end ikke være fysiologisk umuligt i årets varmeste måned i det nordlige Indien i begyndelsen af det næste århundrede. Og svigtende risproduktion i det sydlige Kina på grund af høje temperaturer kan ændre sig fra nu at være en begivenhed, der sker mindre end en gang pr. 100 år, til at blive en hændelse, der sker et ud af ti år ved et scenarie med 2-3°C global opvarmning, og i tilfælde af 5-6°C global opvarmning kan det blive et ud af fire år.

De påpeger også, at regeringerne allerede er bekendte med behovet for at planlægge worst-case scenarier for eksempelvis terrorangreb – og det samme niveau af beredskab bør gælde klimaændringer.

”At der kun kigges på konsekvenserne af klimaforandringerne de næste 30-40 år er forståeligt i forhold til de traditionelle bekymringer om datakvalitet og modelstabilitet, men måske undervurderer det størrelsen af fremtidige risici, og derfor undervurderes det hvilke handlinger, det er nødvendigt at fortage nu for at afbøde og tilpasse sig. En worst-case analyse er ikke usædvanlig i risikovurderinger på andre områder, når indsatserne er høje – de ansvarlige for den nationale sikkerhed, beslutningstagning i forsikringsbranchen, og forretningsplanlægning tager muligheden for ødelæggende resultater alvorligt, selvom en sådan begivenhed synes usandsynlig og er vanskelig at kvantificere.”

Et bjerg af spørgsmål
Alistair Woodward og John R. Porter kommenterer også den aftale, som regeringerne indgik i december 2015 i Paris, hvor de for første gang blev enige om en international reaktion på klimaændringerne. Aftalen er indgået af næsten alle lande og anerkender behovet for at holde opvarmningen i 2100 til 2°C over det førindustrielle niveau, og om muligt ikke mere end 1, 5°C over disse niveauer. Regeringerne blev enige om, at de globale udledninger topper 'hurtigst muligt' og derefter falder hurtigt for at nå nul nettoemissioner i anden halvdel af dette århundrede.

"For at nå disse ambitiøse mål skal verden foretage radikale ændringer i brugen af energi. Uden den fornødne omhu kunne reaktionerne på klimaændringer have større effekt på kort sigt end selve klimaforandringerne. Fossil energi leverer vigtige bidrag til fødevareproduktion gennem kvælstofgødning og kunstvanding, og at finde metoder til at reducere emissionerne uden at skade sundheden vil være en udfordring. Udvidet anvendelse af biobrændstoffer kan konkurrere med fødevareafgrøder, kulstofprisstigninger kunne forværre fødevareusikkerheden i de fattigste befolkningsgrupper, og nedslåning af husdyr for at kontrollere udledningen af metan kan have negative konsekvenser medmindre alternative kilder til protein, energi og næringsstoffer er tilgængelige. Springmann og kolleger har flyttet debatten om klimaet og fødevarer i en nødvendig retning ved at fremhæve fødevare- og ernæringssikkerhed, men der er stadig et bjerg af politisk relevante spørgsmål, der kræver nøje undersøgelse,” konkluderer Alistair Woodward og John R. Porter.