Forskertalent vil optimere danske afgrøder med skotsk ’whiskybyg’ – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Forskertalent vil opti...

02. februar 2016

Forskertalent vil optimere danske afgrøder med skotsk ’whiskybyg’

Planteforædling

De skotske klippeøer får snart besøg af Sidsel Birkelund Schmidt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som er på jagt efter særlige egenskaber i deres gamle byglandracer, som måske kan forbedre udbyttet af danske afgrøder. Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program.

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

En af de skotske byglandracer, som Sidsel Birkelund Schmidt håber på at kunne finde særlige gener hos. Foto: Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Postdoc og ph.d. Sidsel Birkelund Schmidt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet arbejder på at optimere den måde, som danske kornafgrøder optager og forbruger grundstoffet mangan på, og det har netop høstet hende den eftertragtede pris ’Det Frie Forskningsråds Forskertalent’ sammen med 500.000 kr. til videre arbejde.

”Prisen og bevillingen giver mig mulighed for at tage til Skotland og undersøge effektiviteten af manganoptag i de gamle skotske landracer af vårbyg, og finde ud af hvordan de klarer sig under kuldestress, der kunne minde om danske vinterforhold. Det lader til, at netop de her gamle sorter, som bl.a. bruges til whiskyfremstilling og som ikke er blevet forædlet synderligt i flere tusind år, har bibeholdt nogle egenskaber, der gør dem særligt effektive til at udnytte det plantetilgængelige mangan i jorden. Jeg vil prøve at finde genetiske karaktertræk, der bidrager til den egenskab, for potentielt kan denne viden bruges til at forælde vores danske sorter til at kunne det samme,” fortæller Sidsel Birkelund Schmidt.

Afgrødernes evne til at optage og udnytte mangan er kritisk for udbyttet på marken, forklarer hun videre:

For at få mest ud af projektet, har Sidsel Birkelund Schmidt på forhånd undersøgt byglandracernes vækst i laboratoriet. Foto: Institut for Plante- og Miljøvidenskab

”Manganmangel i afgrøder kan give et væsentligt mindre udbytte, fordi planten får en mindre effektiv fotosyntese og derfor producerer mindre biomasse. Problemet er imidlertid, at man ikke kan se det direkte på planten, i det mindste ikke før det er alt for sent. Først når planterne er nået langt over tolerancetærsklen for manganmangel, vil bladene begynde at blive lyse og gro dårligere. Det er altså en form for skjult ’dræber’.”

Derfor mener hun, at det er vigtigt at undersøge mulighederne for potentiel forædling, der kan hjælpe i den rigtige retning. Sidsel Birkelund Schmidt forklarer dog, at det ikke er sikkert, at man kan overføre generne for manganeffektivtet ’bare sådan’, men at det sandsynligvis vil blive en længere affære. 

Interessen startede på familiegården 

Sidsel Birkelund Schmidt har gennem sin studietid oparbejdet et stort erfaringsgrundlag inden for manganmangel i planter, for hun har stort set arbejdet med emnet siden hun startede på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, både i bachelorprojekt, speciale, ph.d. og nu som postdoc. Interessen og forståelsen for problemstillinger i landbruget og dets afgrøder har Sidsel Birkelund Schmidt ikke fra fremmede.   

”Min interesse for at forske i afgrødeoptimering stammer helt klart fra min familie. Jeg er opvokset på en gård i Jylland, hvor vi bl.a. dyrkede hvede, byg og raps, og jeg var tit med ude i marken og hjælpe med at så og høste, så der fik jeg smag for at arbejde med planter. Jeg valgte bare en lidt anden indgangsvinkel,” fortæller hun.

Familien betyder også stadig meget for Sidsel Birkelund Schmidts engagement i forskningen, og hun henter især megen inspiration fra at tale med sin far og bror.

”Min bror er blevet landmand, så vi taler tit om forskellige dyrkningsmetoder og inspirerer hinanden, når vi er sammen. Vi har fået to professionelle tilgange til det samme, og det er rigtig rart. Det er fedt at mærke, at det jeg arbejder med i sidste ende vil kunne bruges ude på marken af f.eks. min bror, så det er da klart med til at motivere,” slutter hun.