Ny viden kan give bedre varsling af jordlopper i vinterraps – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Bedre varsling af jord...

05. marts 2015

Ny viden kan give bedre varsling af jordlopper i vinterraps

Plantebeskyttelse

Fremover kan rapsjordloppernes frygtede angreb forudsiges mere præcist og dermed håndteres mere effektivt med den nye viden, som Helle Mathiasen har genereret i sin erhvervs-ph.d. ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Rapsjordloppe. Foto: Helle Mathiasen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab

”Rapsjordloppen Psylliodes chrysocephala er et alvorligt skadedyr i vinterraps, men der er stor variation i angrebene fra år til år, så det er svært at sætte ind med den rette bekæmpelse, og man risikerer nemt at sprøjte unødigt for at være på den sikre side,” fortæller Helle Mathiasen, der netop har forsvaret sin erhvervs-ph.d.

I dag vurderes behovet for bekæmpelse ud fra fangster af de voksne rapsjordlopper i gule fangbakker i marken. De voksne rapsjordlopper æder af rapsplanterne, men forårsager oftest ubetydelig skade med mindre de optræder i stort antal. 

”Den hovedsagelige skade forårsages af larverne. Larverne lever nemlig af og indeni rapsplanternes bladstilke og stængler helt fra efteråret til foråret. Men der er ikke altid en direkte sammenhæng mellem antallet af voksne rapsjordlopper, der er blevet fanget i starten af sæsonen, og antallet af skadevoldende larver senere på efteråret,” forklarer Helle Mathiasen og fortsætter:

”Temperaturen påvirker nemlig både mængden af æg, der lægges, samt antallet af æg, der klækker i efteråret. Så det er problematisk at bygge sin bekæmpelse alene på overvågningen af voksne rapsjordlopper.”

Laboratorieforsøg med rapsjordlopper, æg og larver
Helle Mathiasen har derfor lavet en række laboratorieforsøg for at undersøge temperaturforholdenes indvirkning på rapsjordloppernes æglægning, æggenes udvikling og larvernes overlevelse.

For eksempel har hun fundet ud af, at rapsjordloppernes optimale temperatur for æglægning er 16˚C, og at døgngennemsnitstemperaturer på -10˚C om vinteren er meget skadelig for larvernes overlevelsesevne.

”Med de eksisterende gule fangbakker kan man bestemme, hvornår rapsjordlopperne kommer ind i marken, og det kan så kombineres med overvågning af temperaturen i marken og den nye viden om deres æglægning og kuldetolerance,” fortæller Helle Mathiasen og konkluderer:

”På den måde kan man bestemme starttidspunktet og intensiteten for æglægningen, hvornår æggene udvikler sig til larver samt vinterdødeligheden for larverne. Og dermed kan man få et bedre grundlag for skadedyrshåndtering i efteråret og prognose for bestandens overlevelse til foråret og dermed efterfølgende dyrkningssæson.”

Helle Mathiasens vejledere har været Peter Esbjerg fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet og Jens Bligaard fra SEGES. Projektet, der bærer titlen ’Biological aspects for forecasting of the cabbage stem flea beetle, Psylliodes chrysocephala L.’, har været finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation samt SEGES.

Kontakt

Erhvervs-ph.d. Helle Mathiasen
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Tlf. 21465610
E-mail hellemathias@gmail.com

Teamleder for kommunikation Mette Buck Jensen
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Tlf. 93565132
E-mail mbj@plen.ku.dk