Ny professor knuser problemer med kemiske fingeraftryk – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Jan professor

05. november 2015

Ny professor knuser problemer med kemiske fingeraftryk

Professor

Nytiltrådt professor i miljø-analytisk kemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Jan H. Christensen, vil have en af verdens bedste forskergrupper inden for analysemetoden ’kemiske fingeraftryk’. I december fortæller han ved sin tiltrædelsesforelæsning om deres nyskabende forskning i metoden og dens perspektiver. Vi har fået en lille forsmag.

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

Hvad arbejder du med?

”Mit forskningsområde er analytisk kemi, og her arbejder vi meget med ’finger printing’, hvor vi tager et unikt kemisk ’fingeraftryk’ af prøven. Det er en metode, hvor man i stedet for at måle på enkelte stoffer i en prøve, som man regner med er afgørende, så spørger vi ’hvilke stoffer er der?’ og måler alt, hvad prøven indeholder. Så kan vi derefter finde ud af, hvad der er relevant at undersøge nærmere.”

Og hvorfor er det smart?

”Instrumenterne kan ikke tænke selv – du kan ikke bare stoppe en prøve ind og regne med, at den finder svaret for dig. Enten skal du vide præcis, hvad du leder efter, eller også skal du lede efter det hele. Den sidste metode producerer måske ti gigabyte data pr. prøve, og at få et resultat ud af det, kan jo sammenlignes med historien om nålen i en høstak. Her kan vores metode hjælpe. Hvis man for eksempel har to prøver af bakterier, hvor den ene klarer sig bedre end den anden, og man ikke ved hvorfor, så kan vi sammenligne dem, finde forskellen og sandsynligvis finde årsagen. Grunden til dit problem kan jo være lige foran øjnene på dig, men hvis du ikke kigger efter den, så finder du den aldrig.”

Jan H. Christensen leder ind i et larmende rum, hvor en række store maskiner kører for fuld knald, og som han stolt fortæller, er de eneste af deres slags i Nordeuropa. Det er blandt andet dem, der bruges til at lave de kemiske fingeraftryk, fortæller han og giver nogle eksempler på aktuelle projekter:  

”Vi arbejder eksempelvis med at optimere produktionen og kvaliteten af forskellige bakterier til brug i fødevareindustrien, men hovedsageligt arbejder vi med finger printing af olie. Her prøver vi lige nu at udvikle en metode, der gør det muligt at udnytte oliereservoirerne bedre. I dag bruger man mange steder kun ti procent af råolien fra et oliefelt, fordi resten består af tunge molekyler, som er svære at omdanne. I samarbejde med industrien prøver vi derfor at udvikle en metode, der kan nedbryde den tunge råolie til noget brugbart. Her er finger printing-metoden vigtig, fordi den kan beskrive nedbrydningsprocessen, så man kan kontrollere, hvad der sker.”

Dit mål er, at forskergruppen for Miljø-Analytisk Kemi skal være i verdensklasse. Hvordan vil du opnå det?

”Nu har jeg jo været fodboldtræner i mange år, og det føler jeg giver meget mening her. Det er selvfølgelig forskningens kvalitet, det basalt set handler om, men også i høj grad menneskekontakten. Derfor bruger vi rigtig meget tid på at have sociale ting i gruppen og bryde barrierer ned mellem folk. Det fungerer bedre sådan, for nogle gange er det måske de specialestuderende, der kan instruere de ph.d.-studerende i noget, og andre gange er det omvendt. Det er vigtigt for mig, at vi er fælles om forskningen, og at det ikke handler om enkeltpersoner. Du kan jo ikke lave et fodboldhold med rene Messi’er – det er helt sort. Vi skal bruge forskellige folk, der er gode til forskellige ting og som kan lave en kontinuerlig vidensdeling. Men det vigtigste er, at der hvor der er positiv stemning og gode forhold, dér kører det.”