Ung forsker skal forudsige svampeangreb med evolutionært eksperiment – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Plante- og Miljøvidenskab > Nyheder > Ung forsker skal forud...

21. januar 2015

Ung forsker skal forudsige svampeangreb med evolutionært eksperiment

Organismebiologi

Sygdomsfremkaldende svampe udgør en alvorlig trussel og kan forårsage stor skade på planter, dyr og mennesker, når de pludselig skifter til dem fra en anden værtsart. Postdoc Henrik Hjarvard de Fine Licht fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet har derfor netop modtaget 3,9 millioner kroner fra Villum Fonden til at undersøge, hvornår og hvorfor disse værtsskift sker.




Man ved, at sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganismer, der skifter værtsart – fra for eksempel dyr til mennesker eller mellem plantearter – har stor indflydelse på alt fra sygdomme hos mennesker til plantearters overlevelse. Trods den viden er det endnu uklart, hvornår værtsskiftene sker.

”I dag bekæmper man oftest først plantesygdomme, efter at værtsskiftet har fundet sted. Men ved vi mere om processen op til et skift, og hvorfor de opstår, kan vi måske begynde at forebygge skiftene. Det kan have stor betydning for blandt andet vores sundhedsforskning og landbruget,” forklarer Henrik Hjarvard de Fine Licht fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet

Værtsskiftet kan have dødelig udgang for den art, der smittes. For eksempel er over 40 % af verdens paddearter truet af en meget dødelig svamp, som er i stand til at skifte fra værtsart til værtsart. Ligesom forskningen kan skabe forståelse for udbrud af for eksempel Elmesyge og Skoldplet i byg.

Det har også stor betydning for verdens fødevareproduktion, da sygdomsfremkaldende svampe kan skifte fra vilde slægtninge til afgrøder og mellem sorterne. Det kan i værste fald føre til en gentagelse af den irske kartoffelpest fra 1840’erne.  

Eksperimentel-evolution ved hjælp af flueskimmel svamp
De skift, der konstant sker i naturen, er umulige at observere i deres naturlige omgivelser. Derfor har Henrik Hjarvard de Fine Licht taget processen ind i laboratoriet. 

”Ved at udføre kunstige værtsskift med svampe fra insekter vil de genetiske ændringer og evolutionære tilpasninger til nye værtsarter blive fulgt live i vores laboratorium,” forklarer Henrik Hjarvard de Fine Licht.

For at skabe denne eksperimentel-evolution er der indsamlet skimmelsvampe fra inficerede stuefluer fundet i danske kostalde. Disse svampe vil i laboratoriet blive brugt til at inficere andre fluearter som kålfluer og bananfluer. Herved skabes kunstige værtsskift, hvor alle faser af tilpasningen til de nye værtsarter kan følges.

Meget få laboratorier benytter svampe sammen med denne unikke teknik til at lave kontrollerede værtsskift.

Villum Fondens ”Young Investigator Program” støtter unge forskere. Særligt støttes projekter, der er baseret på grundforskning med internationalt sigte. I år er det 4. gang, at Villum Fondens ”Young Investigator Program” uddeler legater til 21 yngre forskere.

I alt er der uddelt 100 millioner, og heraf har post doc Henrik Hjarvard de Fine Licht fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet modtaget 3,9 millioner kroner til projektet ’The genetic basis of host specificity: Can pathogenic host jumps be predicted?’.

Kontakt

Postdoc Henrik Hjarvard de Fine Licht
Tel: +45 3532 0097
Mob: +45 6168 5769
Mail: hhdefinelicht@plen.ku.dk